07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

LO advarer mod EU's nye indre marked

EU vil fremme Uber-taxa

LO advarer mod EU's nye indre marked

EU-kommissionen vil sikre, at national lovgivning ikke bremser såkaldte deletjenester, der bruger uorganiserede "selvstændige". LO advarer om, at det vil undergrave kollektive overenskomster og den danske model.

Det er ikke kun i Danmark, at Ubers indtog skaber utilfredshed hos de taxachauffører, som lever af jobbet. Her er det amerikanske taxachauffører, som demonstrerer mod unfair konkurrence fra Uber.
FOTO: Aaron Parecki/Wikimedia Commons
1 af 1

EU-kommissionen vil fremover sikre, at national love og regler ikke bremser nye virksomhedsmodeller som taxatjenesten Uber.

Det kom frem under EU-kommissionens lancering af en ny strategi for EU's indre marked i forrige uge.

Vi risikerer at gå væk fra det arbejdsmarked, vi har arbejdet for de sidste 100 år, og så bliver det igen op til den enkelte.
Tine Skov Jensen, LO

Den strategi kan undergrave det danske arbejdsmarked, lyder advarslen fra LO.

– Vi risikerer at gå væk fra det arbejdsmarked, vi har arbejdet for de sidste 100 år, og så bliver det igen op til den enkelte hele tiden at sørge for, at ens arbejdsforhold er i orden, siger Tine Skov Jensen, EU-konsulent hos LO, til Ugebrevet A4.

Den såkaldte deleøkonomi, som EU-kommissionen ønsker at fremme gennem EU-lovgivning, spænder fra alt til at deles om græsslåmaskiner til mastodonter som taxatjenesten Uber, der opererer i omkring 60 lande verden over og har en anslået markedsværdi på 300 milliarder kroner.

Deletjeneste

EU-kommissionen kalder Uber for en "deletjeneste", og fremme af deletjenester har fået en fremtrædende plads i EU-kommissionens nye indre markeds-strategi.

– Deleøkonomien kan skabe masser af arbejdspladser, nye muligheder og skatteindtægter, hvis vi lader den flyve, siger EU-kommissionens næstformand Jyrki Katainen.

–  Men fordi det er et relativt nyt fænomen, er der i forskellige medlemslande et grundlæggende instinkt til at dræbe de nye forretningsmodeller og favorisere den traditionelle måde at gøre tingene på. Det er ikke nødvendigvis altid en god ide. Så vi behøver et større fokus på mulighederne. Vi må se på konstruktive måder at udfylde de reguleringsmæssige huller og samtidig tillade de nye forretningsmodeller, understreger Katainen og fortsætter:

– Det vil være meget trist, hvis Europa vil være det eneste kontinent, som ikke vil tillade de nye forretningsmodeller.

Omgår overenskomster

LO peger derimod på, at virksomheder som Uber profiterer på, at de kan omgå både overenskomster og arbejdsmiljøregler.

– Ved en virksomhed som Uber bliver man hyret ind uden at være kontraktansat, man udfører et stykke arbejde og bliver lønnet, men derudover har man ingen rettigheder. Hermed er der ikke nogen, der påtager sig arbejdsgiveransvaret, som jo har været kendetegnende for den måde, vi har reguleret arbejdsmarkedet på i Danmark. Det foregår i høj grad igennem de kollektive overenskomster, forklarer Tine Skov Jensen til ugebrevet A4.

– Vi er ikke interesserede i et arbejdsmarked, hvor folk er ansat på usikre vilkår, hvor de reelt ikke ved, om de kan leve af den løn de får, og hvor de har ringe mulighed for at stille krav til deres arbejdsgiver. Derudover er det også vigtigt at se på, hvem der egentlig står bag de her såkaldte deleøkonomiske modeller. Hvem får profitten, hvor ryger pengene hen og hvad med skatten? Det er jo også væsentlige spørgsmål, understreger LO-konsulenten.

EU-dom på vej

Herhjemme har Uber omkring 200 chauffører. Trafikstyrelsen har politianmeldt selskabet for brud på taxaloven. Politiet har dog ifølge justitsminister Søren Pind sat sagen på stand-by for at afvente en dom i en sag anlagt ved EU-domstolen. Domstolen skal afgøre, om Uber blot er en app, altså en teknologisk platform der sætter kunder i kontakt med chaufføren, eller om der er tale om egentlig taxakørsel.

Kommer EU-domstolen frem til, at Uber ikke kan betegnes som et traditionelt taxaselskab, vil et dansk forbud være en umulighed, fordi Uber så falder ind under EU's servicedirektiv, vurderer Peter Vesterdorff, ekspert i EU-ret og tidligere ansat ved EU-domstolen.

Samtidig ser han EU-kommissionens udmelding som et klart signal til domstolen om, hvilken dom den ønsker.

– Dommerne ved EU-Domstolen ser naturligvis på den virkelige verden. De kan jo se, hvad der foregår omkring dem, og at EU-Kommissionen støtter det deleøkonomiske område. Det betyder ikke, at de nødvendigvis følger Kommissionen, men der er nok alligevel en tendens til det, siger Peter Vesterdorff til Ugebrevet A4.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. nov. 2015 - 06:30   10. nov. 2015 - 06:40

Social dumping

he@arbejderen.dk
Uber i Danmark
  • Uber startede i Danmark i 2014. Den etablerede taxabranche har fra start protesteret mod transporttjenestens metoder.
  • Ubers kørselsordning gør det muligt for almindelige bilejere at køre "privat hyrevognskørsel". Det kræver en bil i fin stand og en bilforsikring, for at man kan melde sig til ordningen.
  • Via Ubers app kan kunder bestille kørsel. Det sker via kundens GPS-placering, og når turen er slut, foregår betalingen automatisk gennem appen: Uden udveksling af kreditkort eller kontanter mellem kunde og chauffør.
  • Samme dag Uber startede i Danmark, blev tjenesten meldt til politiet af Trafikstyrelsen. Uber blev sigtet for brud på den danske taxilov. 

Kilde: Fagbladet 3F