Lærerne bokser stadig med at få mængden af opgaver til at passe med den tid, de er på arbejde.

Den udfordring har de kæmpet med, siden de i august 2014 skulle rette ind efter påtvungne arbejdstidsregler og samtidig implementere en skolereform.

Det er åbenlyst, at der er alt for få lærere og resurser i folkeskolen.
Anders Bondo Christensen, DLF

"Det er en gennemgående oplevelse blandt de pædagogiske medarbejdere, at de nye arbejdstidsregler har været medvirkende til at spænde ben for realisering af folkeskolereformen", lyder det i en af fire rapporter om den nye folkeskolereform, der blev offentliggjort tirsdag. 

Rapporterne er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora).

Rapporterne skal undersøge, hvordan det går med indførelsen af folkeskolereformen, og hvorvidt den virker efter hensigten.

Kvali - hva' for noget?

Ifølge lærerne går det ikke så godt. Hele 75 procent af dem svarer, at arbejdstidsreglerne har gjort det vanskeligere at få tid til at forberede og levere høj kvalitet i undervisningen. 62 procent svarer, at heller ikke skolereformen forbedrer undervisningskvaliteten.

"Flere lærere har oplevet at møde uforberedte op til undervisningen, at de ikke har tid til at give eleverne tilstrækkelig feedback på hjemmeopgaver (i ordentlig tid), og at der har været mindre tid til uforudsete opgaver som forældrehenvendelser m.m.", skriver Kora-forskerne, der oplyser, at de har talt med flere lærere, som er nødt til at forberede sig ekstra i deres fritid.

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er det grundlæggende problem, at reformen har skruet op for lærernes undervisningstid for at få finansieret den længere skoledag for eleverne.

– Rapporten viser, at lærerne mangler tid til at forberede de mange lektioner, som skolerne er blevet pålagt. Det gør det meget vanskeligt at levere kvalitet i undervisningen. Det er åbenlyst, at der er alt for få lærere og resurser i folkeskolen, siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.

Plads til forbedring

Han opfordrer parterne omkring folkeskolen til at handle på de udfordringer, som rapporterne peger på, herunder at skabe balance mellem antallet af opgaver, der skal løses i folkeskolen og antallet af lærere til at løse dem.

Evalueringen af folkeskolereformen er lavet i foråret - mindre end et år efter, at den trådte i kraft. Derfor er det ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) klart, at der er mange ting, der endnu ikke er på plads.

– Det er naturligt med så stor en reform, men rapporterne kan pege på, hvor det går godt, og hvor der er rum for forbedring, siger ministeren i en pressemeddelelse.