Når Venstre-regeringen inviterer fagbevægelsen og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger engang i foråret, så skal fagbevægelsen tænke sig grundig om, inden den møder op.
Hvis fagbevægelsen kun stiller op for at formindske skaden og samtidig blåstempler forringelser, så går det galt.
Bjarne Sørensen, Metal Horsens.
Det mener Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens.
– Lars Løkke Rasmussen (V) har jo sagt, at indslusningsløn kommer på bordet ved forhandlingerne. Det mener jeg er helt uspiseligt for fagbevægelsen, og jeg mener, at fagbevægelsen skal holde fingrene fra fadet, uanset hvor fristende det kan være for fagtoppen at sidde med ved bordet, siger han til Arbejderen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gentagne gange sagt, at Venstre vil bruge kommende trepartsforhandlinger til at rejse blandt andet spørgsmålet om, hvordan man gør det mere lukrativt at tage et job.
Venstre mener, at løsningen handler om at sænke lønninger og overførselsindkomster, så flere får et "økonomiske incitament" til at tage et job og er allerede nået langt med den plan.
Lavere løn og ydelser
I oktober måned - blot tre dage efter at Dagpengekommissionen fremlagde sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem - blev der indgået lynforlig om dagpengereformen. I sidste uge kom regeringen igennem med en reform på kontanthjælpsområdet. Begge reformer skærer ned på ydelserne for personer, der står udenfor arbejdsmarkedet.
Nu er Venstre klar med næste led i planen - trepartsforhandlingerne og kravet om indslusningsløn, som skal løse problemet med at få flere ind på arbejdsmarkedet, herunder flygtninge og indvandrere.
– Der er en kæmpe udfordring i forhold til at håndtere de mennesker, der ikke har de fulde kompetencer til at træde ind på arbejdsmarkedet med den fulde løn. Det kommer vi til at se på, siger Lars Løkke Rasmussen.
Både arbejdsgivere og fagbevægelse har tidligere afvist et konkret forslag om en indslusningsløn på 70 kroner i timen og slået fast, at løn aftales ved overenskomstforhandlingerne. Den afvisning gentager Per Christensen, formand for fagforbundet 3F, gerne igen.
Nej til indslusningsløn
– Vi afviser, som arbejdsgiverne i DA, indslusningsløn. Folketinget og regeringen skal respektere, at det er arbejdsmarkedets parter, som fastlægger løn- og arbejdsvilkår i Danmark, siger han til Arbejderen og tilføjer:
– Der er allerede i dag gode muligheder for at give eksempelvis flygtninge adgang til arbejdsmarkedet gennem bl.a. tilskudsordninger. Hvis nogle arbejdsgivere mener, at de er for bureaukratiske at anvende, må man se nærmere på, hvordan man kan forenkle ordningerne, uden at risikere misbrug af offentlige midler.
Per Christensen mener, at fagbevægelsen bør møde frem til trepartsforhandlinger, når den bliver inviteret. Han ser trepartsforhandlingerne som en god mulighed for at få arbejdsgiverne og politikerne til at vedstå sig deres ansvar for en langt stærkere indsats for voksen- og efteruddannelse af blandt andet 3F's medlemmer, ligesom indsatsen mod social dumping vil være et oplagt emne.
LO-formand Lizette Risgaard har da også tænkt sig at imødekomme invitationen fra landets statsminister, også selvom han lægger indslusningsløn på bordet. Men hun understreger, at det er vigtigt for fagbevægelsen at nå et resultat.
– Det er ikke for alt i verden, at vi ønsker at gå ind ad den dør. Hvis vi skal være med til at løfte samfundsudfordringerne, så skal det ikke være lønmodtagerne, der skal betale. Der skal være balance i tingene, siger Lizette Risgaard.
Sporene skræmmer
Bjarne Sørensen føler sig ikke beroliget. Han synes, sporene fra fagtoppens deltagelse i Dagpengekommissionen skræmmer.
Mens FTF's formand Bente Sorgenfrey mener, at hun og forhenværende LO-formand Harald Børsting har forhindret ”større ulykker” af dagpengereformen gennem deltagelsen i kommissionen, så opfatter den jyske fagforeningsformand, at de har banet vej for og accepteret et ringere dagpengesystem,
– Hvis LO og FTF formændenes accept af et ringere dagpengesystem er prisen for at være med ved bordet, så er der al mulig grund til, at fagbevægelsen nøje overvejer værdien af at deltage, siger Bjarne Sørensen.
Bjarne Sørensen har derfor svært ved at se, hvad fagbevægelsen skal få ud af at troppe op til nye forhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne.
– Hvis fagbevægelsen kun stiller op for at formindske skaden og samtidig blåstempler forringelser, så går det galt. På de vilkår er det bedre ikke at deltage. Det er i hvert fald farligt at have illusioner om, at den her regering vil fagbevægelsen og dens medlemmer noget godt, slutter Bjarne Sørensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278