På landets AMU-centre, der har kvalificeret sig i efteruddannelse af voksne, er der kun hovedrysten til overs for nedskæringerne på uddannelsesområdet.

Det bliver en økonomisk kalkule frem for behovet på arbejdsmarkedet, der bestemmer hvilke kurser, vi udbyder.
Ove G. Dalby, AMU Fyn

Får regeringen som forventet stemt sin finanslov for 2016 igennem, så skal alle uddannelser skære to procent af deres budgetter. Og det er både dumt og kortsigtet, mener forstander på AMU Fyn Ove G. Dalby.

– Vi har i forvejen skåret drastisk ned. Alene i år har vi nedlagt 10 stillinger. Vi har effektiviseret og givet lærerne bredere undervisningskompetencer. Konsekvensen af nye besparelser bliver, at det mere bliver en økonomisk kalkule frem for behovet på arbejdsmarkedet, der bliver gældende for hvilke kurser, vi udbyder, siger han til Arbejderen.

Direktør på AMU Nordjylland Peter Thomsen er lige så oprørt som kollegaen på Fyn.

– Vi får stadig sværere ved at løse kerneopgaven i AMU-systemet, som er at opkvalificere arbejdskraften til de opgaver, arbejdsgiverne har brug for. De nye besparelser ligner et forsøg på at skyde kompetenceudviking i sænk for dem, der har mindst uddannelse i forvejen. Det er et frontalangreb på voksen- og efteruddannelsessystemet, siger Peter Thomsen til Arbejderen.

Tredje "tilpasning" på 3 år

Den nordjyske direktør har lige gennemført den tredje større "tilpasning" i løbet af de tre år, han har stået i spidsen for uddannelsesinstitutionen. Siden 2013 er der nedlagt over 40 stillinger, hvilket svarer til en reduktion på mere end 20 procent.

Ifølge fagforbundet 3F, hvis medlemmer gør flittigt brug af arbejdsmarkedsuddannelserne på AMU, er systemet blevet halveret på blot fem år. I 2010 var over en million faglærte og ufaglærte på kursus. Det var i 2014 faldet til cirka 550.000 kursister.

Halvdelen af dem, der gennemfører et AMU-kursus, er i arbejde, men de har folkeskolen som eneste uddannelse. Lidt over halvdelen af kursisterne er i arbejde, resten er arbejdsløse, der forsøger at få foden indenfor på en arbejdsplads. Erfaringerne viser, at et kursus på AMU forbedrer muligheden for at få et job og også for at beholde det job, man allerede har.

– Venstre siger, vi skal satse på uddannelse, men besparelserne går i stik modsat retning. De, der ikke alllerede har uddannelse, skal heller ikke have det. Det vil især ramme de ufaglærte, som i forvejen har svært ved at hænge på et arbejdsmarked, der efterspørger stadig bedre kvalifikationer, siger Peter Thomsen.

Han mener, at den nuværende tendens tog fart i Venstres forrige regeringsperiode. I 2011 blev godtgørelsen til virksomheder, der sendte deres ansatte på kursus, kraftigt reduceret. Det resulterede i en halvering af aktiviteterne på AMU. Og nu har AMU røde tal på bundlinjne.

– Vi udbyder mange kurser, hvor vi starter op med for få kursister, og som derfor giver underskud. Det har vi kun kunnet gøre, fordi vi har haft overkud på andre aktiviteter. På et tidspukt kan de overskudsgivende kurser ikke trække læsset mere, og vi bliver nødt til at skære ned på den samlede aktivitet, forklarer Ove G. Dalby.

AMU styrtbløder

Hanne Pontoppidan har i flere år været bekymret over udviklingen på landets AMU-centre, der med hendes ord styrtbløder. Hun er formand for Uddannelsesforbundet, der har underviserne på AMU blandt sine medlemmer.  

– Det er utroligt ærgerligt, at besparelser skal ødelægge den helt unikke rolle, AMU har haft i forhold til det fleksible arbejdsmarked, som har kendetegnet Danmark, siger hun til Arbejderen.

Nu er alt under nedbrydning. Det gælder både mulighederne for efteruddannelse, som skulle sikre lønmodtagerne bedre rodfæste på arbejdsmarkedet, og dagpengesystemet, som skulle give tryghed, når arbejdsgiverne skiller sig af med folk ved nedgang i produktionen.

Hanne Pontoppidan er klar over, at regeringen vil spare to procent på uddannelserne hvert år frem til og med 2019.

– Men finansloven gælder kun for 2016, og der vil være mulighed for at påvirke, hvad der skal ske i 2017-2019. Vi skal gøre alt for, at planerne ikke bliver til noget, lyder det fra Uddannelsesforbundet formand, der ser frem til trepartsforhandlingerne, hvor hun forventer, at uddannelse bliver et tema.