25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA sender specialstyrker til Irak

Islamisk Stat:

USA sender specialstyrker til Irak

Skal træne kurdiske soldater og irakisk hær, men kan også trænge ind i Syrien.

USA's forsvarsminister, Ashton Carter, sender specialtrænede soldater til Irak og Syrien.
FOTO: Brendan Smialowski/AFP/Scanpix
1 af 1

USA indsætter specialtrænede elitesoldater til Irak, meddeler forsvarsminister Ashton Carter.

Vil udføre razziaer, befri gidsler og foretage operationer i nabolandet Syrien.

– I fuld koordination med regeringen i Irak, sætter vi en specialiseret ekspeditionsstyrke ind til at hjælpe irakiske og kurdiske peshmergaer, siger Carter ifølge BBC.

Peshmergaer er kurdiske soldater i det nordlige Irak, der bekæmper Islamisk Stat (IS).

Han oplyste, at de amerikanske soldater vil udføre razziaer, befri gidsler og fange IS-ledere samt foretage operationer i nabolandet Syrien.

Han oplyste intet om antallet af soldater.

USA indledte i august sidste år luftangreb i Irak og året efter i Syrien. USA fik tilladelse af den irakiske regering til at bombe og sende soldater, men har aldrig fået officiel tilladelse af den syriske regering til at udføre militære operationer i Syrien. Kritikere beskylder USA for derved at bryde folkeretten.

USA hjælper også kurdiske og andre væbnede grupper i kampen mod IS i Syrien.

Rusland bad i september om tilladelse til at bombe den væbnede opposition i Syrien, og fik tilladelse fra regeringen i Damaskus.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2015 - 17:15   03. dec. 2015 - 17:20

Irak

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
USA bomber Irak og Syrien
  • 7. august 2014: USA's præsident, Barack Obama, giver grønt lys til luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Luftangreb skal forhindre et muligt "folkedrab“ på fordrevne minoritetsgrupper, siger han.
  • 8. august: Kampfly fra USA angriber for første gang Islamisk Stat i det nordlige Irak nær byen Erbil.
  • 5. september: Flere NATO-lande og partnere danner en koalition mod IS i Irak. 
  • Fra 16. oktober 2014 deltog danske F-16-fly i bombetogter over Irak.
  • Disse lande bomber i Irak: USA, Danmark (flyene er hjemme pt), Belgien, Storbritannien, Jordan, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Marokko, Tyrkiet, Holland, Canada og Australien. 

Syrien

  • 22. september 2014: USA og allierede gennemfører luftangreb i det nordlige Syrien mod IS-stillinger i byen Raqqa.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Lande, der bomber i Syrien: USA, Storbritannien, Australien, Tyrkiet, Marokko, Bahrain, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. De sidste to lande dog kun på papiret.
  • Oktober 2014: Den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien belejres af IS. USA's fly bomber IS' stillinger. Kobane modstår IS-angrebet.
  • 24. august 2015: Tyrkiet indleder luftangreb mod kurdiske grupper i Irak samt mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
  • September 2015: Australien deltager for første gang i bombeangreb i Syrien.
  • Oktober 2015. Frankrig deltager for første gang i bombninger i Syrien.
  • Israel har siden 2012 bombet 20 gange i Syrien.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Syriske regeringsstyrker kontroller 85 procent af landets befolkede områder.
  • 14-15. december 2016 befriede de Syriens næststørste by Aleppo.

Kilde: SANA og BBC