Omkring hver fjerde lønmodtager på arbejdsmarkedet er i dag "atypisk beskæftigede."

Det gælder mange skuespillere, musikere men også vikarer i industrien. Fælles for dem er, at de typisk arbejder i tidsbegrænsede stillinger; på meget forskellige tidspunkter af døgnet og ryger ind og ud af arbejdspladserne.

Man kan frygte, at arbejdsgruppen giver det en stedmoderlig behandling og ender med lidt små justeringer, som ikke ændrer grundlæggende på problemet.
Dennis Kristensen, FOA

Fordi det er så stor en gruppe er det under al kritik, at dagpengeforliget fra oktober ikke tager mere hensyn til dem, der ikke har en fast fuldtidsstilling. Ja, faktisk er det uforsvarligt, mener formænd fra ni forskellige fagforbund.

"Vi har brug for nye dagpengeregler, der giver de atypiske ansatte og beskæftigede klare og gennemskuelige dagpengerettigheder på lige fod med andre. Der påhviler derfor beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) en stor opgave, når den endelige lovgivning skal udformes for at indfase dagpengeforliget mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti," skriver de i et fælles debatindlæg i Politiken.

Debatindlægget er underskrevet af Dennis Kristensen og Kim Simonsen, forbundsformænd for henholdsvis FOA og HK, sammen med formændene fra Dansk Magisterforening, Dansk Journalistforbund, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet for Kommunikation og Sprog, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artist forbund. 

Hvad ender det med? 

På grund af tidspres nåede Dagpengekommissionen ikke at opfylde den del af sit kommissorium, som omhandlede såkaldt "atypisk beskæftigede" - honorarlønnede, kontraktansatte, freelancere og enkeltmandsfirmaer.

Hvordan de nye dagpengeregler skal skrues sammen for dem, bliver lagt over i en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Arbejdsgruppen er endnu ikke nedsat, og den forventes først at komme i gang med arbejdet efter nytår.

FOA-formand Dennis Kristensen er bange for, at forligspartierne bag dagpengeaftalen ikke tager problemstillingen alvorligt, og at de atypisk ansatte ender med at stå tilbage med uforrettet sag, når de nye dagpengeregler træder i kraft i 2017.

– Dagpengekommissionen skød problemet til hjørne. Og man kunne frygte, at arbejdsgruppen giver det en stedmoderlig behandling og ender med lidt små justeringer, som ikke ændrer grundlæggende på problemet, siger han til Altinget.

De ni fagforbund ser det som et stort problem, at stadig flere fravælger at forsikre sig mod arbejdsløshed i en a-kasse. Forklaringen lyder ifølge dem, at flere og flere ser a-kasserne som en usikker forsikring med alt for mange regler og forbehold. De ikke-fuldtidsansatte knokler som alle andre, men kan lige nu ikke være sikre på, at de har ret til dagpenge, hvis de får brug for det, selvom de har betalt til a-kassen i årevis.

Undergraver fleksibiliteten

Men udmeldelse af a-kassen og manglende tilslutning til den kollektive forsikringsordning er dybt problematisk for det danske samfund, advarer forbundene i debatindlægget: "En stor tilslutning til a-kasserne er en forudsætning for den danske flexicuritymodel, hvor tryghed på arbejdsmarkedet med opbakning i lovgivningen bidrager til en stor og fleksibel arbejdsstyrke."

Forbundsformændene håber, det lykkes at nå frem til en politisk og fleksibel dagpengeløsning, som igen kan gøre det attraktivt også for den sidste fjerdedel af lønmodagerne at melde sig i a-kasse.  

Ingmar Jørgensen, der er juridisk chefkonsulent i a-kassernes interesseorganisation A-Kassernes Samvirke, mener, at Dagpengekommissionnen burde have løst den manglende opgave som den første. Han ser ikke for lyst på muligheden for at nå i land med opgaven.

– At man ender med en politisk aftale, som ikke omfatter de her grupper, gør det nok svært at komme igennem med de rigtige løsninger. Så jeg tror, at det bliver en ualmindelig svær opgave, siger Ingmar Jørgensen til Altinget.