Portugals socialdemokratiske regering har besluttet at landets metro- og busdrift i landets to største byer skal på offentlige hænder.
Metro og busser på offentlige hænder i Porto og Lissabon.
Regeringen under premierminister Costa annoncerede torsdag i sidste uge, at den annullerer den foregående konservative regerings beslutning om at udlicitere bus- og metrodriften i hovedstaden Lissabon og i den andenstørste by, Porto.
Sidste år blev områderne tildelt spanske og franske selskaber, skriver nyhedsbureauet AP.
Bus-og metrodriften blev privatiseret af PSD-regeringen som følge af de krav, som EU i 2011 stillede for at tildele Portugal et lån på 78 milliarder euro.
Regeringen har også planer om at tilbagerulle privatiseringen af landets tidligere nationale flyselskab, TAP Air Portugal.
I sidste uge vedtog den portugisiske regering at sælge sine 60 procent aktier i Banif-banken til den private portugisiske Santander Totta-bank, der for nylig blev købt af euro-zonens største bank, spanske Santander Group.
Kommunistpartiet PCP og Venstreblokken (BE) stemte imod banksalget, selv om partierne er parlamentarisk grundlag for PS-regeringen. Det er de to partier, de har stillet krav til PS-regeringen om at tilbagerulle privatiseringerne på metro- og busdriften i Lissabon og Porto.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278