14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Madrid fjerner fascistiske gadenavne

Bystyre i opgør med mørk fortid

Madrid fjerner fascistiske gadenavne

Det nye venstreflertal i bystyret i den spanske hovedstad vil fjerne navne på fascister fra gader, statuer, tavler og pladser.

Fransisco Franco (til højre) ledede fascistdiktaturet i Spanien fra 1936-1975.
FOTO: Wikimedia Commons
1 af 1

Bystyret i Madrid vil rense byen for fascistiske navne i gadebilledet – navne der hentyder til landets sorte fortid.

En række gader, pladser og mindetavler bærer navne på fascister, der deltog i Den Spanske Borgerkrig eller var fremtrædende fascister under Franco-diktaturet, der varede fra 1936-1975.

Men nu er det slut. Byens nye borgmester fra venstrefronten Ahora Madrid, Manuela Carmena, følger nu op på sit valgløfte fra valgkampen i 2015, skriver dagbladet junge Welt, der har interviewet en af direktørerne i det nye byplan-projektet, Julián Vadillo, historieprofessor fra Complutense-universitetet.

De nye skridt bygger på den landsdækkende "Lov om historisk hukommelse fra 2007" om en grundlæggende ændring af de offentlige symboler i landet.

Men kun få byer har konkret fulgt op på loven.

Før nytår stemte byrådet i Madrid imidlertid for at omdøbe de første 30 gader med fascistiske navne og op til 300 gader står til at blive omdøbt i nær fremtid.

– Det er vigtig at tilpasse gadenavnene og forvise navnene på krigsforbrydere fra Madrids bybillede, siger Julián Vadillo.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2016 - 13:11   12. jan. 2016 - 13:20

Spanien

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk