11 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indslusningsløn er i virkeligheden lav løn

Formand for 3F Ungdom:

Indslusningsløn er i virkeligheden lav løn

Unge 3F'ere går på gaden mandag i protest mod Venstres forslag om indslusningsløn til flygtninge. Det er lav løn som vil presse overenskomsterne, frygter 3F Ungdom.

– Indslusningsløn vil skabe en ny underklasse og presse løn og arbejdsvilkår. Derfor siger vi nej til indslusningsløn, som bare er lav løn, mener Emil Olsen, 3F Ungdoms formand.
FOTO: Kista Bianco Kjær
1 af 1

Medlemmer af 3F Ungdom går i dag på gaden i København, Aarhus, Aalborg og mindst seks andre danske byer for at protestere mod Venstres forslag om at indføre indslusningsløn. Indslusningsløn vil ifølge regeringen lette flygtninges vej til arbejdsmarkedet og sikre en bedre integration.

At give lavere løn til flygtninge er både respektløst og uansvarligt.
Emil Olsen, 3F Ungdom.

3F Ungdom er helt enige i med regeringen i, at arbejde er den bedste vej til integration. Men at give lavere løn til flygtninge er både respektløst og uansvarligt, siger Emil Olsen, formand for 3F Ungdom.

3F Ungdom mener, at der allerede i dag eksisterer indslusningsløn på arbejdsmarkedet, nemlig lærlingeløn. 

– Lærlinge arbejder hver dag til en løn på omkring 70 kroner i timen, imens de bliver dygtigere og skarpere til deres fag. Når de er udlært, kommer de på lige vilkår med deres kolleger. Det er vellykket integration, mener Emil Olsen.

Sandheden

Mellem klokken 17 og 19 vil man på udvalgte pladser i ni byer kunne møde de unge faglige aktivister uddele løbesedler med budskabet:

"Sandheden er, at Regeringens indslusningsløn vil skabe en ny underklasse, der aldrig kommer til at tjene mere end 70 kr. Det vil presse de danske løn og arbejdsforhold ned. Nej til indslusningsløn - ja til lige løn."

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet trepartsforhandlinger, som forventes at starte i løbet af februar måned. Et af temaerne bliver integration og indslusningsløn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2016 - 14:22   11. jan. 2016 - 15:03

Indslusningsløn

noc@arbejderen.dk