Om natten ligner Storebæltsbroen en gigantisk selvlysende hængekøje. Lamperne i de tre kilometer lange kabler danner en slap bue, som en silhuet af et lagen, der hænger over broens vejbane. Det kunne være en påmindelse om, at det er tid til at sove.

Der er også langt imellem personbilerne på motorvej E20 ved Korsør klokken halv tre om natten. Lastbilchaufførerne har vejene for sig selv. 40-årige Thomas Winding sidder bag rattet i sin 48 tons tunge Scania R480. Han blinker med lyset for at hilse på en forbipasserende kollega i modsat retning.

Der er selvfølgelig et afsavn, når jeg ikke er hjemme til at hygge og se fjernsyn om aftenen. 

– Det var en af mine venner fra facebook. Han er nem at kende. Hans lastbil har så mange lygter på forenden, at den ligner et kørende tivoli, fortæller Thomas Winding.

Om natten kan der være flere kilometers afstand mellem kollegaerne, men der eksisterer et fællesskab blandt lastbilchaufførerne. Man ser, blinker og anerkender hinandens tilstedeværelse.

Førerhuset i Thomas Windings rullende kontor er indrettet med blødt indtræk i røde farver i fodenden og på sæderne. Det røde lys går igen på lyskæden, der hænger ned fra væggen. Rød er alarmens farve, så chaufføren ikke falder i staver. Fire wunderbaums hænger ned fra loftet, hvor der er bygget en snæver seng. Thomas Winding har skruet ned for varmeanlægget for ikke at blive døsig. Ved passagersædet står en kaffemaskine klar til at brygge brun livseliksir under kørslen. 

E20 kaldes også for Europavejen og strækker sig fra Irland, gennem dele af England, Danmark, Sverige og helt til Sankt Petersborg i Rusland. En evighedsrute for en langturschauffør.

Thomas Winding kører fra transportfirmaet Freyas lager i Taastrup til Haderslev og tilbage igen. Godt 500 kilometer i alt. Fem nætter om ugen. Thomas Winding har kørt lastbil i 20 år. De seneste syv år som natchauffør. Man skal være lidt af en enspænder for at køre lastbil om natten, siger han. Til gengæld er der plads til at være sig selv. Thomas Winding kører med alt fra sukker, chokolade til plastikdunke og reservedele.

Proftmaksimering

Op mod 250.000 danskere bryder ligesom Thomas Winding med deres biologiske døgnrytme og sørger for, at der er mælk i køledisken, asfalt på vejene, togspor, der ikke bliver skæve, og børn kommer sikkert til verden på landets fødegange i døgnets første timer. Trækker vi stikket på nattens arbejde, er der ingen mælk til vores havregryn, der bliver fyldt med huller i asfalten, DSB-togene bliver endnu mere forsinket, end de er i forvejen, og behovet for hjemmefødsler kommer til at ligne noget fra et tidligere århundrede.

Den økonomiske fader John Maynard Keynes spåede i 1930, at den tre-timers arbejdsdag ville blive aktuel for hans børnebørns generation. Han troede, at vi som mennesker ville komme til at prioritere vores fritid i højere grad, da vores sult efter velstand og nye produkter ville være stillet. Her 85 års senere ligner den tanke et eventyr selv ikke den mest hardcore, antikverede hippie kunne have troet på. Vi arbejder både dag og nat. 

Profitmaksimering kalder de det på Copenhagen Business School. Industriens dyrtkøbte maskiner skal udnyttes til fulde. Det er dog de færreste, der har lyst til at arbejde om natten. Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er 60 procent af Danmarks ledige klar til at tage imod et job med skiftende arbejdstider. Så længe det ikke foregår om natten. Thomas Winding kører lastbil om natten, da det er den måde, hans familieliv kan fungere på.

Fyraften og morgenstund

Thomas Winding bor i et rækkehus i Tølløse sammen med sin kæreste Alexandra og deres to børn og hund. Nickolaj på 20, Becky på 12 år og schæferen Charlie. Hjemmets indretning bærer præg af en kvindes hånd. Der er blomster i rammer og vægdekorationer med blomster på de hvide vægge i stuen. I vindueskarmen står to sølvfarvede engle-lysestager. Sofaen er hvid, og hjemmet er lyst.

Det er ikke mit job at læsse vognen, men jeg bliver skør, hvis jeg kun sidder bag det rat.

Klokken er lidt i syv, og Thomas Winding er i færd med at pakke madpakke til nattens vagt. Trekantssandwich, pizzasnegle og en ekstra termokande med kaffe. Hans kæreste Alexandra går hjemme for tiden. I dag ligger hun i sengen med migræne, mens børnene er oppe på deres værelser. Thomas Winding smutter op af trappen og stikker hovedet ind af dørene.

– Kan I have en god nat, siger han, går ned ad trappen og ud af døren.

At være lastbilchauffør er både et arbejde, der skal udføres ordentligt og en livsstil for Thomas Winding. Han ødsler ikke med brændstoffet og slipper speederen, når han kører ned af bakke eller er på vej mod et rødt lys. En lastbilchauffør, der ikke er dyr i drift, er en god medarbejder. Og så er der en frihed forbundet med at køre lastbil. En form for autonomi på vejene og en fornemmelse af at være sin egen chef.

Hvis Thomas Winding kørte lastbil i dagtimerne, ville han aldrig vide, hvornår han var hjemme hos familien, siger han. Dagsturene er uforudsigelige, varer kan blive forsinket, og turene kan hele tiden blive forlænget. Om natten tjener han en bedre løn og kører altid den samme rute. Så kører han hjem og sover to timer, står op klokken syv og følger Becky i skole, og så hjem og sover tre-fire timer mere. Så kan han være der for familien resten af dagen, indtil arbejdet begynder ved syvtiden om aftenen.

– Der er selvfølgelig et afsavn, når jeg ikke er hjemme til at hygge og se fjernsyn om aftenen. Eller kan være med til at grille i sommermånederne på en hverdagsaften. Den del af familielivet, misser jeg ude på vejene, fortæller Thomas Winding. Det ærgrer ham, men det er en pris, han har valgt at betale.

Kroppens naturlige ur

Det er veldokumenteret, at natarbejde over flere år kan medføre helbredsproblemer. Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2015, viste en undersøgelse blandt 1337 norske sygeplejersker, der havde fast nattevagt, at en fjerdedel oplevede symptomer på såkaldt skift worker sleep disorder. Et syndrom, der er kendetegnet ved manglende evne til at falde i søvn, når man vil sove og udpræget søvnighed, når man er vågen.

Seneste nyt i søvnforskningen er en undersøgelse fra universiteter i Toulouse og Swansea, der konkluderer, at 10 års skiftende arbejdstider med natarbejde ælder hjernen med seks ekstra år i forhold til job med almindelige arbejdstider fra 8 til 16.

Som udgangspunkt er mennesker dagdyr, der gerne skal sove 7 timer om natten i gennemsnit. Vores biologiske ur er reguleret efter døgnets lys og mørke. Når vi sover, producerer vores hjerne melatonin - et mørkehormon - der er med til at styrke immunforsvaret og vores knogler. Mængden af melatonin er størst om natten, og mængden af melatonin i blodet bestemmes af lys. Jo mere lys, jo mindre melatonin. Der kan være risiko for at udvikle diabetes og overvægt forbundet med natarbejde, da mange natarbejdere spiser usundt og på skæve tidspunkter. 

Thomas Winding hører til dem, der trives med at arbejde om natten og sove om dagen. Han har sjældent problemer med at falde i søvn, når han kommer hjem. Det hænder dog, at han bliver irritabel og kort for hovedet, hvis han må nøjes med endnu mindre søvn.

Undersøgelser viser, at du kan skubbe din døgnrytme med et par timer, hvis du bliver udsat for kraftig lys om natten igennem en længere periode. I en række store udenlandske industrivirksomheder, er man begyndt at udføre døgnrytme-test på jobansøgere for at se, om de egner sig til aften -og natarbejde. Ifølge Charlotte Bredahl, arbejdsmiljøforsker i FOA, er natarbejde generelt et udskillelsesløb blandt visse medarbejdertyper.

– Der foregår en stor selektion, hvad angår natarbejde. Dem, der oplever gener ved natarbejde søger over på dag -eller aftenvagt. Dem, der holder ud, oplever ikke natarbejde som et problem. Det er en pædagogisk opgave at få folk til at tage noget alvorligt, som ikke opleves som et problem her og nu. Har du rundet de 50 år og har haft natarbejde i mange år, så begynder kroppen ofte at opleve gener, siger hun.

Midnatspause

Der er en enkelt mand på arbejde hos Danmarks Fragtservice i Haderslev, da Thomas Winding bakker lastbilens trailer ind, så den passer i en af sluserne på lageret. Nu skal godset læsses af, og en ny trailer med varer skal fyldes op og hægtes på vognen.

Jeg har siddet til fødselsdage i familien, hvor en eller anden fætter, spørger mig, om ikke jeg snart skal lave noget meningsfuldt.

Thomas Schondelmeier, søn af vognmand Erik Schondelmeier, der ejer firmaet i Haderslev, står klar på pinden. Han er i arbejdsbukser, termojakke og med sort og gul hue trukket ned i panden. Der er køligt på lageret denne vinternat. Man kan se sin ånde hænge, dampende i luften. Thomas Winding sætter sig op i en gaffeltruck og begynder at læsse kasser med varer til Imerco-butikker i Frederiksværk, Brønshøj og Gentofte ind i traileren.

– Det er ikke mit job at læsse vognen, men jeg er sgu nødt til at få rørt mig lidt. Jeg bliver skør, hvis jeg kun sidder bag det rat, siger han og griner. 

På toilettet bag lagerrummet hænger et skilt på indersiden af døren. "Har du lagt en mukkert, så gi´ børsten en dukkert". Og endnu et skilt over WC-kummen. "Kom tættere på. Den er ikke så stor, som du tror". Man aner en kønsfordeling blandt de ansatte, der falder ud til den mandlige side.

Klokken er 00.45, og det er tid til kaffepause i personalerummet. Thomas og Thomas har sat sig til bords med kaffe og kage. Begge mænd har hærdede hænder og nedslidte negle. De sætter tænderne i en chokolademuffin fra Statoil, der har set friskere tider. Ved siden af bordet står en bladholder med lastbilmagasiner og tyske stadtatlas fra Braunschweig-regionen. Her er stille. Der er kommet julepynt, der skal leveres i pallevis til kunder i København.

– Der er vist nogen, som ikke kan finde ud af at tælle paller. På papirerne, står der et større antal paller, end vi har fået, siger Thomas Schondelmeier og ryster på hovedet.

– Ja, og jeg er allerede ved at få det skidt af alt det julepynt, griner Thomas Winding og tager den sidste slurk af sin kaffe. Det er tid til at vende lastbilen hjemad mod Sjælland.

Arbejderklassen arbejder om natten

Natarbejde forekommer på tværs af fag- og samfundsgrupper. Det er både overlægen, brandmanden og bageren, der arbejder om natten. Der er dog forskel på, hvor ofte man arbejder om natten. Ifølge en analyse fra 2012 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd arbejder ufaglærte og personer med en erhvervsfaglig uddannelse i højere grad om natten i størstedelen af deres arbejdstid end andre grupper af natarbejdere.

Vi gør et ihærdigt stykke arbejde, og det er skide vigtigt, at de rigtige varer bliver leveret i god stand til tiden.

Sygeplejersker, der tilhører middelklassen, har typisk nattevagt et par gange om måneden. For rengøringspersonalet, lagerarbejderen eller taxichaufføreren vil nattevagten i mange tilfælde forekomme flere gange om ugen. Analysen viste også, at blandt de ufaglærte, er der mange flere, der oplever, at de ikke har indflydelse på deres arbejdstid, end andre faggrupper.

For Thomas Winding er natarbejde dog et klart valg. Og nogen skal jo gøre det, siger han. Hvad folk indimellem tager for givet:

– Det irriterer mig, når folk, der bor i nærheden af en fabrik, klager over larm om natten. Altså hallo, de forventer at få deres varer til rette tid, men sætter ikke pris på det arbejde, der ligger bag.

Meningsfuldt arbejde

Det støvregner i mørket på motorvejen mellem Haderslev og Kolding. Thomas Winding holder speedometeret under de 90 kilometer i timen, loven dikterer som fartgrænsen for en lastbil. Han læner sig frem i sædet, stikker armene gennem rattet, som han bruger som hvilepude, mens han fortæller om de fordomme, han møder som lastbilchauffør. Folk, der siger, nå, er du bare chauffør. 

– Jeg har siddet til familiefødselsdage, hvor en eller anden fætter, spørger mig, om ikke jeg snart skal lave noget meningsfuldt. Det, synes jeg, er en sørgelig fordom at have om at køre lastbil. Vi gør et ihærdigt stykke arbejde, og det er skide vigtigt, at de rigtige varer bliver leveret i god stand til tiden.

Thomas Winding har indimellem overvejet, om han kan bruge sin lastbil til mere end at forsyne kunder med varer på tværs af landet. En kollega har oprettet en facebookgruppe for lastbilchauffører, der kører ud til syge børn på hospitaler. Så kan børnene få lov at sidde i de store køretøjer og få en god oplevelse.

– Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være tovholder for gruppen på Sjælland. Det vil jeg gerne, men jeg kan ikke se, hvordan jeg skal finde tid til det, siger han.

Om et par timer er det morgen hos familien i Tølløse, og Thomas Winding skal både have klemt søvn og familietid ind, inden han sætter sig i førerhuset igen for at tage endnu en tur gennem de mørklagte motorveje.