Et flertal i Moldovas parlament godkendte onsdag en ny centrum-højre regering under ledelse af  Pavel Filip. Det skete som forsøg på at løse den politiske krise, som har varet i fire måneder.

Det lykkedes nu i tredje forsøg at skaffe parlamentarisk flertal efter at en gruppe afhoppere fra den kommunistiske gruppe gik over til de borgerlige. Flere kilder peger på, at de tog sig godt betalt. 

Med kort varsel blev parlamentet onsdag indkaldt efter at det var lykkedes at finde de nødvendige 57 støtter til Filips regering. Forinden havde USAs viceudenrigsminister Victoria Nuland i Bukarest udtalt sin glæde over udsigten til dannelsen af en ny regering. Dette blev i Moldova fortolket som USAs støtte til den aldeles upopulære finansfyrst Vlad Plahotniuc, der som den grå eminence står bag sammensætningen af den nye regering. USAs ambassadør i Moldova James Pettit måtte dog i et interview til moldovisk tv trække i land. Han understregede, at USA ikke støtter en bestemt person, men respekterer den regering, parlamentet vælger.

Betalte afhoppere

Den 49-årige Filip var minister i den regering, der gik af i oktober og er tæt knyttet det højresocialdemokratiske Demokratisk Parti, som reelt kontrolleres af Vlad Plahotniuc. Det lykkedes nu i tredje forsøg at skaffe parlamentarisk flertal efter at en gruppe afhoppere fra den kommunistiske gruppe gik over til de borgerlige. Flere kilder peger på, at de tog sig godt betalt. 

Tre partier udgør den aktive opposition: Det er den EU-venlige DA-platform, det venstrepopulistiske Vort Parti samt socialisterne. Da meddelelsen om endnu et forsøg på at danne regering slap ud, indkaldte de fra morgenstunden til protestdemonstration og forsøgte at blokkere parlamentsbygningen. Imidlertid blev parlamentsmedlemmerne sluset ind ad en bagdør. Kun 68 ud af de ialt 101 medlemmer mødte op. Socialisterne, der fastholder kravet om nyvalg, havde på forhånd meddelt, at de ville boykotte forsamlingen. Af de 68 stemte 57 for den nye regering. Mødet blev afviklet i al hast og uden den ellers obligatoriske fremlæggelse af et regeringsprogram. Imens lød råbene fra tusinder demonstranter: ”Ud med mafiaen”, ”Ud med Plahotniuc” og ”Nyvalg”.

Rasende protester

Straks efter afstemningen blev parlamentsmedlemmerne atter sluset ud af bygningen, fordi demonstranterne i mellemtiden var brudt igennem de massive politiafspærringer. I de følgende timer opstod der voldsomme håndgemæng i parlamentsbygningens korridorer, hvor demonstranterne pressede på. De fik fravristet politiskjolde fra flere betjente, der overgav sig og forlod afspærringerne. Der var sårede på begge sider. I løbet af aftenen blev der tilkaldt forstærkninger. Kampklædte betjente nedkæmpede brutalt i flere timer demonstranterne foran parlamentet, som ellers havde fået støtte fra folk, som var strømmet til efter fyraften.

Socialisternes formand Igor Dodon tager afstand fra stormen på parlamentsbygningen, men opfordrer til nye protester foran parlamentsbygningen. 

Den omfattende vrede udløber fra det, der er blevet kaldt ”århundredets tyveri”. Det drejer sig om at Moldovas tre største banker for over et år siden i løbet af to døgn blev tømt for en millard dollars, svarende til 1/8 af Moldovas bruttonationalprodukt. Pengene blev overført til udenlandsk skattely, og Moldovas Nationalbank blev sat til at redde de tre banker. Det viste sig at flere politikere, dommere og politifolk var involveret i transaktionerne. 

Den daværende regering lovede at rede trådene ud. Længe var der tavshed. Siden 6. september har demonstranter foran parlamentet både etableret to permanente teltlejre og gennemført masseprotester mod korruption og Moldovas oligarker. I oktober blev en borgerlig eks-statsminister fængslet, og regeringen måtte træde tilbage. Men der blev ikke gjort op med mange andre skyldige, først og fremmest peges der på finansfyrsten Vlad Plahotniuc. Han er tværtimod stadig en central figur i hele det politiske spil.

Eks-parlamentsmedlem fængslet

Senest blev der 16. januar afholdt tre parallelle demonstrationer med ialt over 25.000 deltagere. Det var under den første af den slags demonstrationer, netop den 6. september, en gruppe venstrefløjsaktivister med bl.a. tidligere parlamentsmedlem Grigorij Petrenko – en af Plahotniucs skarpeste kritikere - blev arresteret foran Statsadvokatens kontor. Syv aktivister blev tiltalt for gadeuorden. Gruppens varetægtsfængsling er gang på gang blevet forlænget på et tyndt grundlag. Udenlandske politikere, der har opnået adgang til Petrenko i fængslet, har kritiseret de vilkår gruppen holdes fængslet under. Fire medlemmer af EU-parlamentet tilbød at få de syv fængslede løsladt under kaution, hvilket dog blev afvist af dommerne. 

Den 18. januar bragte en række oppositionsmedier uddrag af Petrenkos appel fra fængslet hvori han opfordrer til fortsat kamp mod regimet. Han peger som eksempel på det græske folks kamp mod obersternes diktatur, der førte til sejr i 1974, og erklærer: ”Hos os gælder det nu - ”Enten er det os eller Plahotniuc, der sejrer”.