Onsdag morgen rullede omkring tyve lastbiler og en del privatbiler op foran porten til forbrændingsanlægget Amager Bakke. Ud steg københavnske stilladsarbejdere, der har fået nok af den måde, hvorpå der bygges stilladser på byggeprojektet.

Vi har en stærk formodning om, at der foregår noget fordækt, men det er svært at komme til bunds i.
Thomas Strømsholt, stilladsarbejder

– Vi er bekymrede over, at der bygges stilladser af folk, der ikke har den lovpligtige uddannelse. Hvis der sker ulykker, så er det alle stilladsarbejdere, der bliver hængt ud, siger talsperson Thomas Strømsholt til Arbejderen.

Bygningsarbejdet på Amager Bakke kræver brug af mange forskellige former for stilladser - eksempelvis facadestilladser og hængestilladser. Stilladsarbejdet bliver udført af en underskov af underentreprenører, der har ansatte fra østeuropæiske lande som Estland, Polen og Litauen.

Ifølge Thomas Strømsholt er blot seks personer godkendt til at bygge facadestilladser, men når andre går hjem, bliver der mandet op på pladsen, og der skyder det ene stillads efter det andet i vejret i og omkring den mere end 80 meter høje bygning.

Fordækt arbejde

– Så vi har en stærk formodning om, at der foregår noget fordækt, men det er svært at komme til bunds i. Vi har forsøgt at komme i dialog med ledelsen, uden held. Derfor står vi her i dag, forklarer talspersonen.

Problemerne er mange. De færdigopstillede stilladser efterlever ikke de danske standarder. De udenlandske kollegaer udfører arbejde, de ikke er uddannet til, og arbejdet udgør dermed en sikkerhedsrisiko for dem selv og for de andre håndværkere, der efterfølgende skal arbejde på eller i nærheden af stilladserne, konstaterer stilladsarbejderne, der derfor undrer sig over, at byggeledelsen på stedet ikke griber ind. 

Dertil kommer, at de østeuropæiske arbejdere får, hvad der svarer til cirka 80 kroner i timen - væsentligt mindre end de danske stilladsarbejderes overenskomsmæssige løn. 

Lars Weiss (S) er formand for bestyrelsen i det fælleskommunale forbrændingsprojekt - Amager Ressourcecenter (ARC). Han er ikke bekendt med, at der skulle være firmaer på byggeriet, som ikke lever op til danske regler og overenskomster.

Møde i næste uge

– Det fremgår tydeligt af vores kontrakter, at betingelsen for at opnå entrepriser er, at man overholder gældende løn og arbejdsmiljøregler. Det gælder for både hovedentreprenør og underleverandører, siger Lars Weiss.

Han har ikke hørt om stilladsarbejdernes aktion, før han bliver kontaktet af Arbejderen.

– Vi har tilfældigvis bestyrelsesmøde i morgen (torsdag, red.), og så forventer jeg da, at direktionen, uden at jeg behøver bede om det, giver en orientering om, hvad der er sket.

Preseafdelingen i ARC oplyser til Arbejderen, at der foranlediget af aktionen har været kontakt mellem stilladsarbejderne og byggechef Lars Juel Rasmussen. De har aftalt, at repræsentanter for stilladsarbejderne i løbet af næste uge kommer ud på pladsen med henblik på at få løst konflikten.

– Vi vil ikke finde os i, at de udenlandske kollegaer bliver udnyttet bare fordi, de ikke er danske. Vi er underlagt strenge regler om uddannelse og sikkerhed, og forventer at de samme krav gælder, uanset om man hedder Thomas eller Stanislaw, slutter Thomas Strømsholt.

Dyrt projekt

På ARC's hjemmeside kan man læse, at København med Amager Bakke får verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. "Samtidigt bliver den banebrydende, multifunktionelle industriarkitektur et ambitiøst bud på, hvordan et grønt energianlæg kan kombineres med rekreative arealer, der befordrer eventyr, leg og bevægelse."

Amager Bakke bliver udformet som en bakke, hvor selve tagfladen stilles til rådighed for offentligheden. Med sine 85 meters højde vil Amager Bakke blive Københavns største ”bjerg”. På tagfladen kan byens borgere og tilrejsende fstå på ski året rundt, klatre, løbe og vandre.

Byggeprojektet blev til under stor ståhej og udbredt skepsis. Naturfredningsforeningen var den mest aktive høringspart, som argumenterede imod så stor en affaldsforbrænding på Amager.

– Man bruger fire milliarder kroner af borgernes penge på et anlæg, der ikke er brug for, har konsulent Signe Beuse Fauerbye udtalt til Fagbladet Ingeniøren. Hun finder det "virkelig dumt" at bygge nyt, når der i forvejen er overkapacitet på affaldsforbrændingerne.