18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Strejkelov i strid med menneske-rettighederne

Britisk ekspert sår tvivl

Strejkelov i strid med menneske-rettighederne

Den britiske regering fagforeningslov er kommet i modvind. At begrænse strejkeretten kan være i strid med menneskeretten, mener regeringens egen vagthund.

Hvis Camerons fagforeningslov bliver vedtaget, skal ansvarlige tillidsfolk fremover bære armbånd eller badge ved demonstrationer og fysiske blokader. Her er deltager Storbritanniens største fagforbund for offentligt ansatte i en demonstration mod nedskæringer.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den britiske regering med konservative David Cameron i spidsen prøver at få vedtaget en lov, der begrænser fagforeningers rettigheder – den omstridte Trade Union Bill. Loven er allerede vedtaget i det britiske underhus og behandles nu i Overhuset.

Lovforslaget risikerer at indføre ulovlige begrænsninger på retten til at strejke, der er en universel menneskeret. 
Lorna McGregor

Men loven kan være ulovlig og i strid med menneskerettighederne, mener regeringens egen menneskerets-vagthund, Equality and Human Rights Commission, EHRC.

– Som forslaget ser ud, risikerer The Trade Union Bill at indføre ulovlige begrænsninger på retten til at strejke, der er en universel menneskeret. Det at organisere sig i en fagforening og på fredelig vis demonstrere uden for arbejdspladser er en ret – ikke et privilegie – og restriktioner må være velbegrundede og proportionale, siger Lorna McGregor fra EHRC.

Den britiske fagbevægelse har længe protesteret mod loven og afholder netop nu en aktionsuge mod den i hele landet. I spidsen for kampagnen står det britiske LO, (TUC).

Lovforslaget vil blandt andet forlænge varslingstiden for at nedlægge arbejdet og gøre det muligt for virksomheder at hyre vikaransatte til at bryde en strejke.

Hvis loven bliver vedtaget, skal ansvarlige tillidsfolk fremover bære armbånd eller badge ved demonstrationer og fysiske blokader, og det skal være sværere at nedlægge arbejdet, skriver 3F's Fagbladet.

TUC's formand Frances O'Grady udråber loven til det "største angreb på fagbevægelsen i en generation", som som truer den grunlægende ret til at strejke. Hun anklager den konservative regering for at ville styrke arbejdsgiverne på bekostning af fagbevægelsen.

– Loven handler ikke om, hvor mange der deltager i en afstemning om at strejke. Regeringens reelle plan er at fjerne magt fra arbejderne for at give den til arbejdsgiverne, siger Frances O'Grady til det britiske dagblad The Mirror.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2016 - 15:29   11. feb. 2016 - 10:03

Storbritannien

ah@arbejderen.dk