18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lærlinge bekymrer sig om arbejdsmiljøet

Klar besked til minister

Lærlinge bekymrer sig om arbejdsmiljøet

Beskæftigelsesministeren har fået overrakt en rød hjelm, som skal huske ham på, at det er rigtige mennesker, det går ud over, når han og andre politikere skærer ned på Arbejdstilsynet og kontrollen på arbejdspladserne.

Lærlingene mødte op på Christiansborg til samrådet om arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår.
FOTO: Privat
Lærlingene mødte op på Christiansborg til samrådet om arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår.
FOTO: Privat

"Det er vores fremtid du skal diskutere i dag"

Det var budskabet, da en flok lærlinge i fredags mødte op til et samråd i beskæftigelsesrådet.

Når der bliver skåret på Arbejdstilsynet, er der ikke længere råd til uanmeldte besøg, og så kan virksomhederne jo gøre som det passer dem.
Bodil Signe Wedele, BJMF.

Samrådet handlede om arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår - og netop arbejdsmiljøet er lærlingene meget bekymrede for. Især efter at Regeringen har skåret 80 millioner kroner på Arbejdstilsynets budgetter.

Derfor mødte lærlingene iklædt arbejdstøj op på de bonede gulve på Christiansborg, hvor de modtog beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) med et skilt med skriften "Det er vores fremtid du skal diskutere".

 – Vi er meget bekymrede over, at der bliver skåret på Arbejdstilsynet. Der er ikke længere råd til uanmeldte besøg - så kan virksomhederne jo gøre som det passer dem, siger Bodil Signe Wedele.

Hun er snedkerlærling og aktiv i lærlingeklubben i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.

Hun uddyber:

– Vi synes, det er vigtigt, at politikerne husker, at det er rigtige mennesker, det handler om, når de bare skærer i Arbejdstilsynet og ikke sikrer ordentlige vilkår for arbejdsmiljørepræsentanterne.

Jørn Neergaard Larsen fik overrakt en rød sikkerhedshjelm. Hjelmen skal minde ham om, at det er rigtige mennesker, det går ud over, når der bliver skåret på arbejdsmiljøet.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2016 - 08:52   15. feb. 2016 - 09:08

Lærlingeaktion

noc@arbejderen.dk