Ukraines regering med premierminister Arsenij Jatsenjuk i spidsen overlevede tirsdag et mistillidsvotum i parlamentet.
Den snævre sejr i parlamentet betyder, at risikoen for tidlige valg blev afværget.
Tidligere på dagen havde landets præsident Petro Porosjenko opfordret Jatsenjuk og regeringen til at træde tilbage. De to har ellers samarbejdet tæt i perioden efter statskuppet mod præsident Janukovitj i 2014. Regeringen består af tre partier, heriblandt er Porosjekos parti Solidaritetsblokken.
194 ud af parlamentets 339 medlemmer stemte for, mens bare to stemte imod. Den snævre sejr har foreløbigt udskudt et tidligt valg, skriver dagbladet Washington Post og tilføjer, at årsagen til ledelseskrisen i Ukraine er, at regeringen er upopulær i befolkningen på grund af brudte valgløfter.
Opbakningen til regeringschef Arsenij Jatsenjuk og hans parti Folkefronten er styrtdykket fra 40 procent til under fem procent på under et år, viste en meningsmåling fra Razumkov-centeret i slutningen af sidste år.
Også Porosjenkos popularitet er dalet viser en måling fra Gallup International fra januar. Her står Poroshenko bare til at få 17 procent.
I mindretal
Den pro-vestlige koalition er dog på vej mod et sammenbud, efter at endnu et parti torsdag forlod det vaklende regeringssamarbejde.
Dermed har regeringen mistet sit flertal i parlamentet i Kiev.
Lederen af det lille parti Selvhjælp har trukket støtten til koalitionen.
I går mistede regeringen støtten fra partiet Fædrelandet, der har den tidligere premierminister Julia Timosjenko i spidsen.
Magtkamp
Præsidentens og premierministerens magtkamp sker midt i en udbredt vrede over en økonomisk chokbehandling, som EU og andre internationale organisationer har krævet for at give landet lån.
Men senest i sidste uge truede Den Internationale Valutafond med at tilbageholde dele af lånet efter korruptionsskandaler i regeringen og statsapperatet.
Ukraines lithauiske økonomiminister Aivaras Abromavicius trådte tilbage den 3. februar i protest mod "manglende reformvilje og korruption i regeringen", skriver Kijev Post.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278