I sidste uge varslede fagforbundet FOA blokade og strejke mod Ekkofonden. Den socialpædagogiske virksomhed driver en række opholdssteder i Nordjylland og på Sjælland, men har hidtil nægtet at tegne overenskomst med FOA.
De meddeler, at de indgår overenskomst med de relevante forbund i LO. Det er en god nyhed.
Dennis Kristensen, FOA
I sidste uge afviste Ekkofonden FOA's overenskomstanmodning med henvisning til, at de lå i forhandlinger med Det Faglige Hus.
I dag har Ekkofonden så meldt ud, at virksomheden dropper forhandlingerne med Det Faglige Hus, skriver FOA i en pressemeddelelse.
– Vi er glade for, at Ekkofonden er meldt ind i en arbejdsgiverforening, som vi har overenskomst med. Det betyder selvfølgelig, at det ikke kommer til konflikt, siger FOA's forbundsformand, Dennis Kristensen.
Ekkofonden skriver på sin hjemmeside, at de har rådført sig med Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening.
Relevante LO forbund
Derfor forventer Ekkofonden snarest, at Dansk Erhverv og FOA mødes for at drøfte indgåelse af en kollektiv overenskomst.
På det socialpædagogiske område meddeler fonden, at de vil tiltræde overenskomsten mellem Danske Erhverv og Socialpædagogisk Landsforbund.
– De meddeler, at de indgår overenskomst med de relevante forbund i LO. Det er en god nyhed. Vi antager, at det gælder samtlige faggrupper, som er repræsenteret, siger Dennis Kristensen.
Ekkofonden beskæftiger over 100 personer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278