18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DA og LO i fælles integrationsudspil - FOA er imod

Udspil skaber debat

DA og LO i fælles integrationsudspil - FOA er imod

Regeringen modtager nu et fælles integrationsudspil fra to af parterne i trepartsforhandlingerne. Udspillet åbner for at ansætte flygtninge til 49 kroner i timen. FOA, der er medlem af LO, afviser aftalen.

Det er jo ren indslusningsløn, mener Dennis Kristensen om LO og DA's forslag, der åbner for timelønninger på 49 kroner.
FOTO: Arbejderen
1 af 1

Dansk Arbejdsgiverforening og LO er gået sammen om et forslag til en ny integrationsuddannelse for flygtninge og familiesammenførte, som skal indgå i de videre trepartsforhandlinger.

Forslaget giver kommunerne mulighed for at ansætte flygtninge til en timeløn på 49 kroner. Det er ren indslusningsløn.
Dennis Kristensen, FOA

Med en kombination af uddannelse og arbejde på en virksomhed skal den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår eller fortsætte på for eksempel en erhvervsuddannelse, skriver LO og DA i en fælles pressemeddelelse. 

Varigheden for integrationsgrunduddanelsen, IGU, er op til 24 måneder, og flygtningene modtager elevløn, når de arbejder på virksomheden. I de to år skal flygtningene være på skolebænken i samlet 20 uger.

Netop lønnen er en af flere årsager til, at FOA har sagt nej til aftalen.

- Forslaget giver kommunerne mulighed for at ansætte flygtninge til en timeløn på 49 kroner. Det er ren indslusningsløn, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2016 - 11:02   11. mar. 2016 - 13:01

Trepartsaftale

bi@arbejderen.dk
IGU udspil

Hovedelementerne i LO/DA's IGU-udspil (integrations-grunduddannelse):

  • Opkvalificerings- og uddannelsesforløb på i alt 20 uger.

  • IGU skal fungere som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering.

  • Der er ikke noget krav om, at den enkelte skal komme via jobcenter/kommune.

  • Varigheden for IGU er op til 24 måneder, og flygtningene modtager elevløn, når de arbejder på virksomheden.

Ordningen skal køre som forsøg i tre år.

Kilde: LO