16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jan Bjerregaard er død

Mindeord

Jan Bjerregaard er død

En kendt kammerat blandt Københavns bygningsarbejdere er pludselig død.

FOTO: Privat
1 af 1

Vores kammerat Jan Bjerregaard er pludselig død, 61 år gammel.

Jan var en kendt kammerat blandt Københavns bygningsarbejdere, først som jord- og betonarbejder og de sidste mange år som murerarbejdsmand.

Altid var Jan en aktiv del af det faglige, politiske og sociale liv omkring vores fagforening. Altid kunne vi regne med, at Jan deltog. Jan kunne se en sammenhæng i bestyrelsesarbejdet og græsrodsarbejdet, for ham var begge dele lige vigtige. Jan kendte betydningen af en fagforening, hvor ledelse og medlemmer har tæt kontakt.

På byggepladsen var Jan aldrig den, der holdt sig tilbage, hverken når der skulle arbejdes, kæmpes eller festes. Han var altid klar – med et stort smil og en historie.

Privat havde Jan også altid lige noget han skulle hjælpe nogen med. 

En arbejdsskade, der gik ud over ryggen, satte desværre en stopper for det fysiske arbejdsliv. Jan blev, som andre der bliver ramt af sygdom, offer for de sidste års regeringers sparerunder og mistænkeliggørelse af syge, der burde have haft tildelt pension. Men Jan gav ikke op, han kæmpede til det sidste.

"Nu fik du så pudset det sidste vindue i containeren, kammerat."

Det er sådan, vi kender, husker og savner dig, Jan.

Vores hilsener til Andreas, Maria og Bodil.

Murerarbejdsmændenes Brancheklub i København.

Jan Bjerregaard bisættes fra Ballerup Kirke den 26. marts klokken 10:00.

Familien byder på en kop gravøl efter bisættelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2016 - 12:01   21. mar. 2016 - 11:52

Mindeord

Af Michael Johnson, på vegne af Murerarbejdsmændenes Brancheklub i København