Hvorfor er Peter Taksøe-Jensens udredning om Danmarks forhold til verden så skuffende? 

1) Den er et bestillingsarbejde, hvis eneste formål er at legitimere den hidtil førte politik. Ellers havde man aldrig valgt ham; en reelt uafhængig person havde bygget på andre eksperter og rejst andre steder hen. 

Hele denne rapport og projektet bag den er udtryk for MIMAK - det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks.

 

2) Den problematiserer ikke engang den danske "aktive udenrigspolitik", Danmarks krigsdeltagelse og krigen mod terroren.

3) Udredningen savner enhver form for bedømmelse af fremtidens verden og bygger på, at USA og NATO vil være ledende i verden og fundamentet for Danmarks politik om 15 år, og han viser ingen forståelse for de store strukturforandringer. 

4) Teoriapparat og begrebsklarhed er sådan, at teksten ikke ville kunne passere som opgave på lavere universitetsniveau. 

5) Taksøe-Jensen aner som jurist intet om konfliktanalyse og løsning, fredsskabelse, mægling, forsoning eller fredsskabelse via internationale organisationer som OSCE og FN. 

6) Han har et helt forældet, militærforherligende syn på, hvad sikkerhed og forsvar er. Begreber som menneskelig sikkerhed og fælles sikkerhed eller tillidsskabende foranstaltninger synes ham ukendte.
 
7) Udredningen bygger ikke på nogen som helst idé om, hvad der truer et land som Danmark på lidt længere sigt. Det er det samme koldkrigsvrøvl om Rusland, vi har hørt til ulidelighed, hvor han ikke er hæderlig nok til at fortælle sine læsere, at Ruslands aktuelle militære udgifter er 11 procent af USA's og cirka otte procent  af NATO's.
 
Og det er – Gud hjælpe os alle – endnu en gang propagandaen om, at missilskjoldet – det  måske mest destabiliserende projekt siden 1945 – er nødvendigt, fordi Iran er en trussel mod hele Vestverden. 
Tænk om han var taget på et besøg i Tehran og havde forstået tingene bare en lille smule bedre og mere balanceret.
 
8) Og naturligvis har han ingen holdning til nogen form for nedrustning, og i hans optik er atomvåbnene simpelthen ikke et problem.
 
Taksøe-Jensen har fået kritik for sit hast- og makværk. Men vigtige medier – som Danmarks Radio med Steffen Gram i spidsen – er faldet pladask for det.
 
Det tidstypiske i mediernes behandling af disse og relaterede spørgsmål, inklusive nye kampfly og syrienbombninger er, at men beder eksperter fra forsvaret, forsvarsakademiet og militære forskningscentre om at udtale uden at have forstået, at de er parter i sagen. 
 
Andre eksperter sidder på universiteter og DIIS og er ret så afhængige af den til enhver tid siddende regerings holdning til fordeling af budgetter og uddeling af forskningsmidler, hvilket de forståeligt nok vil benægte. Mulighederne for nytænkning er proportionel med graden af fri forskning.
 
Så hele denne rapport og projektet bag den er udtryk for MIMAK - det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks.
 
Eller med andre ord: De, der driver Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolik véd et andet sted langt inde, at a) den er så dårlig, at den ikke vil kunne stå for en mangesidet, kritisk granskning; b) at de ikke ønsker at den skal diskuteres i lyset af alternativer, og c) de ikke har formatet til at indse at det verdensbillede, man bygger på, ikke har nogen sandsynlig relevans, når den fjollede korte tidshorisont 2030 er nået.
 
Vi vil til den tid se på Taksøe-Jensens "udredning" som en sikkerhedspolitisk fis i en Venstre-hornlygte skrevet af en mand, som mere er USA's sikkerhedspolitiske ambassadør i Danmark end ambassadør for Danmark og danske interesser i en hastigt foranderlig, problemfyldt men også vældig spændende verden.