Det giver befolkningerne i flere og flere EU-lande blod på tanden, at briterne den 23. juni skal stemme om at forblive i EU.

Der er stor appetit i Europa efter at blive spurgt. Problemet er, at mange regeringer ikke vil spørge deres befolkninger. 
Lave Knud Broch

En meningsmåling blandt 6000 borgere i otte store lande i EU, foretaget af Ipsos-Mori, viser et stigende krav om at få lov til at stemme.

58 procent af italienerne vil for eksempel have en folkeafstemning. I Frankrig er tallet 55 procent.

I de andre lande ønsker omkring 40 procent at blive spurgt om deres tilhørsforhold til EU. Ungarerne er de mindst stemmelystne. Her vil 38 procent til stemmeurnerne.

Borgere i Belgien, Frankrig, Italien, Polen, Spanien, Sverige, Tyskland og Ungarn har deltaget i målingen.

48 procent af alle adspurgte siger, at et Brexit i Storbritannien kan starte en dominoeffekt, der rammer andre lande. 18 procent tror det ikke.

Efterdønninger i EU

Direktør hos Ipsos MORI’s socialforskningsinstitut, Bobby Duffy, mener, at målingen er et tegn på, at den britiske afstemning allerede nu har givet efterdønninger i andre lande.

– Det efterlader et indtryk af, at selv hvis afstemningen ender med, at man beholder status quo i juni, så bliver det ikke afslutningen på Europas udfordringer, siger Bobby Duffy.

Lave Knud Broch, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, er glad for målingen.

– Det viser, at der er stor appetit i Europa efter at blive spurgt. Problemet er, at mange regeringer ikke vil spørge deres befolkninger. Desuden viser det, at folk er trætte af, at EU blander sig i alt. Der er stigende modstand mod EU, siger han til Arbejderen.

Drop folkeafstemninger

Peter L. Vesterdorf, lic.jur. med speciale i EU-ret, skriver onsdag i en kronik i Politiken imidlertid, at det er en dårlig ide med folkeafstemninger, som er blevet et populistisk værktøj, som bruges til at undergrave EU. 

"Der er, som det ses, efterhånden skabt en uheldig præcedens for brug af folkeafstemninger som pressionsmiddel i relation til EU-forhold, som et flertal i de enkelte parlamenter i EU har ønsket, men som et mindretal eller ligefrem en udenomsparlamentarisk bevægelse i et land er imod", skriver han.

Lave Knud Broch mener, at Peter L. Vesterdorf vender tingene helt på hovedet.

– Vi får lande, hvor der er stor forskel på folket og eliterne. De er ikke i tråd med hinanden. Jeg er tilhænger af folkeafstemninger. Vi skal have så meget demokrati som muligt, siger Lave Knud Broch.

Af de adspurgte i Ipsos MORI-målingen siger en tredjedel, at de ville stemme sig helt ud af EU, hvis de fik chancen. Det højeste antal er Italien, hvor 48 procent vil forlade EU, mens tallet i Frankrig er 41 procent.

22 procent af polakkerne og 26 procent af spanierne ønsker at melde sig ud.

Målingen blev gennemført mellem 25. marts og 8. april. En undersøgelse fra januar udført af Norstat for Altinget viste, at 38 procent af danskerne vil have lov til at stemme om EU-medlemskabet. 

EU’s seneste egen måling af befolkningernes holdning til EU, foretaget af EU's statistiske kontor Eurostat og dets Eurobarometer, viser, at der er stor mistillid. I Grækenland er mistilliden til EU på 73 procent, i Cypern 69 procent, i Portugal 54 procent og i Slovenien 52 procent.