I 2015 var der 2.400 unge, som mislykkedes med at komme ind på en erhvervsuddannelse. De kunne hverken leve op til karakteren 02 i dansk og matematik, som har været kravet siden august 2015, eller bestå optagelsesprøven.

Jeg kan ikke se, at de er startet på et af de tilbud, som kunne bringe dem tættere på at komme ind på en erhvervsuddannelse. 
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der organiserer undervisere på blandt andet landets erhvervsskoler, er meget bekymret over, hvad der sker med de mange unge.

– Hvor er de henne? De er væk. Jeg kan i hvert fald ikke se, at de er startet på et af de tilbud, som kunne bringe dem tættere på at komme ind, siger forbundsformanden til Arbejderen.

Nogle af tilbuddene er VUC, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). Uddannelsesforbundets formand forklarer, at de fire aktører på uddannelsesfronten ganske vist oplever stigende søgning, men at de ikke samler alle de afviste på erhvervsuddannelserne op.

Bedre til samarbejde

– Aktørerne er dygtige til at ramme særlige behov hos nogle af de her unge. Hver især gør de det, de skal, og de er hamrende gode til det, siger Hanne Pontoppidan, der mener, at et tættere samarbejde mellem dem ville gøre uddannelsesindsatsen langt "mere effektfuld."

En opgørelse fra Undervisningsministeriet forklarer lidt om, hvor de afviste unge lander. 

Mange af de helt unge er gået videre til 10. klasse. Andre er i deltids- og fuldtidsbeskæftigelse, i gang med forberedende uddannelse, midlertidige aktiviteter aftalt med UU-vejlederen i kommunen eller i gang med anden ungdomsuddannelse. Atter andre havner på offentlig forsørgelse. Til gengæld er ministeriets oplysninger om de unge over 25 år meget sparsomme, skriver Fagbladet 3F.

Gert Møller, forstander på Korsør Produktionshøjskole og næstformand i Produktionsskoleforeningen, efterlyser en mere systematisk opsamling af de unge.

– De unge, som ikke kan komme ind, og som går til optagelsesprøve, men heller ikke klarer prøven, giver jo klart udtryk for, at de gerne vil ind og er klar til en erhvervsuddannelse. Dem burde vi understøtte og forberede, så de finder den rette vej ind, siger Gert Møller.

Samtidig med at tusindvis af unge udelukkes fra at starte uddannelse som mekaniker, maler eller frisør, så fortsætter søgningen til erhvervsuddannelserne med at falde. 

Vil mangle 40.000 faglærte

Ifølge den faglige hovedorganisation LO, var det for 10 år siden næsten 30 procent af en ungdomsårgang, der søgte om optagelse på en erhvervsuddannelse efter at have afsluttet grundskolen. I dag er det antal nede på 18 procent.

Og da alle prognoser peger i retning af, at der i 2025 vil mangle 40.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, mener LO, der er behov for tiltag, der kan få også de bogligt svage unge tættere på en faglært uddannelse. 

Ejner K. Holst, næstformand i LO, bakker derfor op om et forslag fra ErhvervsUddannelsesCenter Nordvestsjælland og Odsherred Efterskole.

De har søgt regeringen om tilladelse til, at efterskolens 10. klasses-elever får mulighed for at kombinere deres skolegang med en erhvervsfaglig grunduddannelse - præcis som 10. klasses-eleverne i folkeskolen kan gøre det i dag.

– Ligesom vi har efterskoler med speciale i for eksempel idræt og drama, vil det da være inspirerende med efterskoler, hvor det faglige miljø på et hold udspringer af den fælles interesse for et håndværk, mener Ejner K. Holst.