20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cuba afviser at vende tilbage til OAS

Topmøde i Caribien

Cuba afviser at vende tilbage til OAS

Cubas præsident Raúl Castro kritiserer OAS's angreb på Venezuela og anklager organisationen for at være et instrument for imperialismen.

Cuba var vært for det 7. topmøde i Sammenslutningen af Caribiske Stater, hvor der deltog repræsentanter fra 25 lande for at diskutere regionens udfordringer under den økonomiske krise og trusler mod fred, demokrati og stabilitet samt klimaforandringer.
FOTO: Yamil Lage/AFP/Scanpix
1 af 1

– Cuba vil aldrig vende tilbage til Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), sagde den cubanske præsident Raúl Castro i lørdags på det syvende topmøde i Havanna i Sammenslutningen af Caribiske Stater.

Cubas præsident kritiserer OAS's angreb på Venezuela og landets folkevalgte præsident Nikolas Maduro. 

Topmødet samler stats- og regeringsledere samt udenrigsministre fra organisationens 25 medlemslande, skriver den latinamerikanske tv-station TeleSur. På dagsordenen stod blandt andet regionens udfordringer under den økonomiske krise og trusler mod fred, demokrati og stabilitet samt klimaforandringer.

Cubas præsident kritiserer OAS's angreb på Venezuela og landets folkevalgte præsident Nikolas Maduro. Luis Almagro, der leder OAS, har blandt andet truet med at aktivere OAS's demokratiske charter, som kan føre til udelukkelse af Venezuela fra organisationen, ligesom Almagro har opfordret til økonomiske sanktioner mod Venezuela.

Venezuelas højreorienterede opposition, som vandt parlamentsvalget stort i december sidste år, arbejder for at få afsat Nikolas Maduro ved en folkeafstemning.

OAS er et imperialistisk instrument, erklærede Castro og udtrykte støtte til Maduro.

​Cuba blev selv ekskluderet fra OAS i 1962 efter den cubanske revolution.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2016 - 07:50   08. jun. 2016 - 08:00

Cuba

mj@arbejderen.dk