Sidste år blokerede soldatermødre flere gange landeveje i Odessa-regionen og i Vestukraine imod mobilisering af unge mænd til krig mod Donbass. 

Gader og pladser opkaldt efter Marx, Engels, Liebknecht, Luxemburg, Thälmann og Dimitrov får nye navne.

I år er det implementeringen af den berygtede antikommunistlov, der har sat gang i nye protester. En del af loven handler om at ændre navne på gader, torve og byer.

I alt har myndighederne  ifølge netavisen Vzglyadændret 688 gadenavne, og yderligere 299 skal ændres.

Ud med kommunistisk tradition

Statskuppet i februar 2014, Krims løsrivelse fra Ukraine og krigen mod Donbass har medført en omfattende antirussisk, antisovjetisk og antikommunistisk hetz, som har påvirket mange ukrainere.

Den dominerende ukrainske nationalromantiske og nationalistiske dagsorden nåede sit højdepunkt, da præsident Porosjenko i 2015 underskrev antikommunistloven. De fleste ukrainerne respekterer lovlydigt denne lov. Nogle med et skuldertræk – andre med begejstring. Flere steder har denne lovs implementering dog vakt harme.

Hensigten er at erstatte en sovjetisk og kommunistisk tradition med et ukrainsk nationalistisk trend. I nogle tilfælde med relation til ukrainsk kulturhistorie, i andre – for at hylde ukrainere, der samarbejdede med den nazityske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. Flere forskere og venstrefløjspolitikere finder det dog kritisabelt, at fjerne Ukraines historie som sovjetrepublik fra historien.

Den herskende fortælling lyder dog, at Ukraines igangværende europæiske integration bliver umulig, hvis ikke der gøres op med den sovjetiske fortid.

Byer skifter navne

Et eksempel er byen Komsomolsk (”Ungkommunisternes by”) i Centralukraine, der i 1970 blev skabt som et pionerprojekt af tusinder ungkommunister fra hele Sovjetunionen. De kom begejstret tilrejsende for at hjælpe daværende Sovjetukraine med at opføre et gigantisk malmværk. Værket er i dag profitabelt med 8000 ansatte.

Det er købt af en schweizisk koncern og ledes af den ukrainsk-russiske rigmand Konstantin Zhivago. Han er blandt Ukraines syv rigeste mænd og blandt Europas yngste milliardærer.

Denne by skal nu hedde Horishni Plavni – et lokal stednavn.

Ukraines tredjestørste by Dnipropetrovsk, der forener navnet på den store flod med en kendt sovjet-ukrainsk politiker, skal nu hedde Dnipro efter flodens ukrainske navn. 19. maj besluttede Ukraines parlament at fastholde bynavnet Dnipro.

Det skete ifølge netavisen Gorod trods protester fra Oppositionsblokkens parlamentsmedlemmer. De henviste til, at 90 procent af byens indbyggere har udtalt sig mod navneforandringen, og at afstemningen fandt sted, selvom parlamentet dén dag ifølge reglementet ikke var beslutningsdygtigt.

De har nu anket beslutningen til Ukraines forfatningsdomstol.

Hensigten er at erstatte en sovjetisk og kommunistisk tradition med et ukrainsk nationalistisk trend. 

Ifølge netavisen From-ua bad byens borgmester Boris Filatov parlamentets formand Andrij Parubij om ikke at underskrive loven om navneforandring.

Filatov skrev: ”Beboerne er ikke enige med denne beslutning. Vi finder, at vi har andre, vigtigere opgaver end denne navneforandring, som blot vil skabe splid”.

På præsident Porosjenkos hjemmeside er der nu iværksat en underskriftsindsamling til støtte for at bevare det gamle bynavn. Der kræves, at der frem til august samles 25.000 underskrifter, for, at han vil forholde sig til protesterne.

Fascist får gadenavn

I Odessa by og amt skal knap 150 gader have nyt navn. Det går ifølge netavisen Timer-odessa ikke kun ud over sovjetiske navne. Gader og pladser opkaldt efter Marx, Engels, Liebknecht, Luxemburg, Thälmann og Dimitrov har også fået nye navne. Også Valentina Tereshkova, navnet på verdens første kvindelige kosmonaut, er sortlistet.

Den gade i Odessa, som var opkaldt efter Jaroslav Galan, kendt vestukrainsk antifascist og kommunistisk forfatter, som i 1949 blev snigmyrdet af ukrainske højrenationalister, har nu fået navn efter fascisten Roman Shukhevitj. 

Sidstnævnte samarbejdede under Anden Verdenskrig som leder af Ukraines nationalistiske Oprørshær med den tyske besættelsesmagt.

Det blev for mange i Odessa dråben, der fik bægeret til at flyde over. Det kom til talrige protester, som fik en grotesk fortsættelse. Det kom i lokalpressen ifølge netavisen Odessit frem, at guvernør Sakashvilis kontor, syv dage efter at beslutningen om den famøse navneforandring var taget, henvendte sig til Odessa rådhus efter information om den person, hvis navn der nu skulle anvendes. 

Denne pinelige og amatøragtige fremgang er symptomatisk for de nye magthavere

Også i frontbyen Mariupol ved det Azovske Hav skulle en lang liste med navneforandringer implementeres. Forud for bystyrets møde blev der afholdt offentlige høringer og borgermøder. I flere tilfælde nåede man dog ifølge Mariupolnews ikke til enighed, og i maj-juni blev der afholdt protestmøder.

Størst fokus var der på navneforandringen af den boulevard, der er opkaldt efter den berømte sovjetiske marskal Grigorij Zhukov. En af demonstranterne, som det ukrainske nyjedsbureau UNN citerer, udtalte: ”For mig er Zhukov selve symbolet for vores fællessejr. Nu vil man fjerne det sidste vi har til fælles – vor historie”.

Bystyret ville nu til at kalde boulevarden ”ATO-heltenes Boulevard”, hvilket ifølge vakte nye protester. Dels fra tilhængere af det hidtidige navn, og dels fra tilhængere af et tredje navn, ”De himmelske hundredes Boulevard”.

En gade i Odessa, opkaldt efter Jaroslav Galan, ukrainsk antifascist og kommunistisk forfatter, har nu fået navn efter fascisten Roman Shukhevitj. 

Byen Kirovograd i Centralukraine var oprindelig opkaldt efter Ruslands kejserinde Jelisaveta. For at undgå både dette navn og det nuværende sovjetiske – er der blevet peget på en tredje mulighed: Kropivnitskij – til ære for en ukrainsk teatermand og forfatter fra 1800-tallet.

Ifølge en lokal meningsmåling, skriver netsiden Politnavigator, ønsker de fleste indbyggere dog at bevare det nuværende sovjetiske navn. Modstanden mod denne navneforandring er størst blandt unge vælgere.

Hver anden af de unge adspurgte bekræfter endda, at de er villige til at deltage aktivt i protester mod navneforandringer.

Protesterne afvises

Opfordringer om at tage hensyn til befolkningens reaktion er hidtil blevet afvist af Kijev-styret.

I Mariupol endte den ovenfor omtalte konflikt omkring Marskal Zhukovs Boulevard med, at da byrådet valgte at ignorere protesterne, besluttede den nyudnævnte guvernør at skære igennem. Han erklærede, at han ensidigt påtog sig at ændre navnet til ”Boulevarden for Ukraines forsvarere”.

Han tilføjede ifølge netavisen Navigator at dermed ”har byen afsluttet udskiftningen af kommunistiske navne med mere civiliserede navne”.

Der kan forventes optøjer. Men gang på gang overfaldes demonstranter af hætteklædte tæskehold, hvilket ellers kun sker i udemokratiske lande. 
Ruslan Bortnik

Protesterne i Kirovograd blev afvist af Andrij Parubij, den magtfulde liberal-konservative formand for Ukraines parlamentet, tidligere medstifter af Ukraines nationalsocialistiske parti og Majdan-protesternes militante leder.

Han citeres af netavisen Gordonua for følgende:

– Vi nægter at lytte til indbyggerne i de byer, der har fået nye navne. De er jo primært ikke-ukrainske tilflyttere fra et andet land. Min bedstemor har fortalt mig, hvordan Kremls Moskva-besættere udryddede millioner af ukrainere i Østukraine. Og nu beder I os, lokale sønner af de stolte kosakker, der kæmpede for uafhængighed, om at vise hensyn...

I flere tilfælde har hele denne revanchebølge ført til selvtægt. I Dnipropetrovsk (nu: Dnipr, red.) forsvandt et mindesmærke, der var rejst til ære for den lokale jernbanearbejder Vasilij Kapturov. Og for to uger siden smadrede bøller i Kijev en statue for den sovjetiske OL-bamsemaskot ”Mishka”, som blev rejst til minde om, at Kijev i 1980 var sovjetisk OL-by.

Sociale protester øges

Samtidig med protester mod navneforandringer, øges sociale protester.

– Der kan forventes optøjer, fastslog den ukrainske sociolog Ruslan Bortnik forleden Politnavigator ved en pressekonference i Kijev.

Han pegede på, at læger og skolelærere i flere byer er gået på gaden med protester mod offentlige besparelser og mod tilbageholdelse af deres løn. Han fortalte, at demonstranter tre gange i løbet af maj har blokeret en af Kijevs hovedgader, Bessarabka, ”men medierne fortier dette”.

Og videre: ”gang på gang overfaldes demonstranter af hætteklædte tæskehold, hvilket ellers kun sker i udemokratiske lande”.

Allerede før nytår var omfanget af protester større end før Majdan-protesterne i 2013-14. Som noget nyt hedder det i en rapport fra Kijevs Center of Social and Labour Research (CSLR), er ”hver anden af disse aktioner nu forbundet med vold og konfrontation”.

Ifølge Vladimir Isjenko, souschef i CSLR, er myndighedernes repressalier mod disse protester taget til. I 2014 blev hver fjerde af sådanne aktioner mødt med repressalier, i 2015 hver anden.

Han vurderer, at de mest omfattende protester sker i Ukraines næststørste by Kharkiv samt i storbyerne Zaporisje og Dnipropetrovsk. Han påpeger ifølge netavisen Ukrinform, at protesterne ikke er koordineret, men hvis tendensen fortsætter, kan det komme til landsomfattende protester.

Tidligere på året gennemførte kommunalt ansatte læger og sygeplejersker strejker og blokader i de regionale hovedstæder Kharkiv og Sumy i nordøstukraine.

Sidstnævnte sted strejkede desuden 200 kommunale buschaffører, fordi de ifølge netavisen 112ua., ikke havde fået løn i tre måneder. De lokale myndigheder blev presset til forhandlinger, men som reaktion på chaufføraktionen, behandler parlamentet nu et forslag om en skærpet strejkelov for at undgå, at ”arbejdskonflikter svækker nationens sikkerhed”.