De franske protester mod regeringens arbejdsmarkedslov fortsætter, uagtet at EM i fodbold starter i dag i 10 franske byer. Den månedlange turnering forventes at tiltrække to millioner besøgende.
Ja, vi planlægger at fortsætte denne strejke, selvom det berører EM, desværre.
Philippe Nunes
Paris' tre vigtigste forbrændingsanlæg blev blokeret onsdag. Politiet fjernede blokadevagterne, men med det resultat, at arbejderne indenfor efterfølgende gik i strejke.
Skraldebilerne kører ikke de fleste kvarterer i byen, og affaldet er begyndt at hobe sig op, rapporterer BBC.
Skraldestrejker har også ramt byerne Marseille i syd og den centrale by Saint-Etienne, der begge er vigtige knudepunkter for EM-kampe.
Stadig mange strejker
Adskillige sektorer af den franske økonomi er fortsat påvirket af kollektive kampskridt, selv om det franske nyhedsbureau AFP taler om "afmatning". Benzinmanglen er ovre, men nogle olieraffinaderier er stadig strejkeramt.
Togdriften har således også været ramt af aflysninger i otte dage på grund af strejker, og arbejderne ved tre gasterminaler har besluttet at indlede strejker.
Air France's piloter planlægger at strejke fra den 11–14. juni
– Ja, vi planlægger at fortsætte denne strejke, selvom det berører EM, desværre. Personligt ville jeg have foretrukket, at arbejdsmarkedsreformen var blevet trukket tilbage tidligere, så vi kunne have fået en dejlig fodboldturnering, siger Philippe Nunes, medlem af det syndikalistiske fagforbund Force Ouvrière til Euronews.
Jobreform i Senatet 14. juni
Det franske Senat skal behandle arbejdsmarkedsloven den 14. juni, før den endelig kan træde i kraft.
Arbejdsmarkedsreformen betyder, at 35-timers arbejdsugen på papiret bevares som et gennemsnit. Men arbejdsgiverne får ret til at hæve den daglige arbejdstid fra 10 i den gamle lov til 12 timer og den ugentlige arbejdstid fra 45 til 60 timer.
Firmaerne kan indgå lokale aftaler om arbejdstid, løn og ferie, som er dårligere end både arbejdsmarkedslovens krav samt indgåede kollektive aftaler, hvis 30 procent af de ansatte siger ja.
Det bliver billigere og lettere af fyre ansatte – og ansætte unge, der er uerfarne og uden fagforeningsbog. Arbejdsgiverne får mulighed for at sænke lønningerne, hvis produktionen ikke har været rentabel i bestemte perioder, anfører det største LO, CGT, i dagbladet L'Humanité.
Arbejdsmarkedsloven kom kun igennem per præsident-dekret i sidste måned, da flere af parlamentsmedlemmer fra det regerende Socialistpartiet ikke ville stemme for den.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278