Siden 1999 har jeg arbejdet som socialrådgiver og senere som leder i forskellige sociale organisationer. Jeg har kun set og hørt om en dovne Robert, men aldrig mødt en eneste en, der ikke vil bidrage til samfundet.

Flere og flere unge havner i prostitution for at skaffe penge til mad og husleje.

Mange af dem, jeg møder i min dagligdag, kan simpelthen ikke fungere på et arbejdsmarked, hvor kravet om effektivitet og teknologisk kunnen er meget højt.

Vi skal holde op med at tale mennesker ud af fællesskabet og inkludere dem, der er uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Vil gerne bidrage

I følge Carsten Koch udvalgets rapport ”Nye veje mod job – for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet” fra marts 2015 er 550.000 mennesker i alderen 18-64 i udkanten af arbejdsmarkedet.

De udsatte, psykisk syge, sårbare, handikappede, hjemløse og voldsramte der ikke er i job, har meget lidt at gøre med, at de ikke vil bidrage, eller at det ikke kan betale sig at arbejde, som ellers er en af de mest fremherskende årsagsforklaringer.

Derfor vil loft over kontanthjælp og genindføring af fattigdomsydelserne heller ikke være en løsning. Det vil skabe flere fattige og skubbe flere voksne endnu længere ud af fællesskabet og ud i armod og håbløshed, og det starter allerede fra oktober.

Når visse politikere strammer garnet for kontanthjælpsmodtagere, så avler landet flere fattige børn og fremtidens udsatte.

Kontanthjælpsloftet og de nye fattigdomsydelser betyder, at 7000 børn ryger ned under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering fastsatte, men som Lars Løkke har afskaffet.

De er vores fremtid, men de kommer til at vokse op med mismod, isolation og ensomhed.

I LivaRehab oplever vi, at flere og flere unge under 30 år havner i prostitution for at skaffe penge til mad og husleje på grund af lavere satser. De har været udsatte i deres barndom, og nu er de selv blevet udsatte.

Kan vi være det bekendt? Hvordan kan vi være bekendt, at være vidne til at unge skal prostituerer sig af nød? Her taler jeg ikke om dem, der sælger sex for Gucci tasker. De her unge har i forvejen komplekse problemer og får massive følgevirkninger af prostitution, der skubber dem endnu mere ud af fællesskabet. 

En dyr løsning

Det kan ikke betale sig at straffe udsatte med at give lavere ydelser. På langt sigt er det også økonomisk set meget dyrt for samfundet.

Først skaber vi kontrol og derefter et omkostningsfuldt bureaukrati. Først pisker vi forældrene, og derefter kvæler vi børnenes muligheder.

Jeg er interesseret i at skabe et rigere Danmark. Det kan vi skabe ved at investerer i mennesker og ikke behandle dem som menneskeligt affald. Det kan skabes ved at gøre vores arbejdsmarked fleksibelt.

Jeg kender mange kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil i job, men der findes ikke så mange arbejdsgivere, der kan rumme skæve eksistenser.

Jeg ville ønske, at de politikere, der har travlt med at snakke om stramninger og straf til de udsatte, ville koncentrere sig om at uddele flere gulerødder til de arbejdsgivere, der viser rummelighed.