I morgen onsdag skal Odense Byråd behandle et forslag om at udlicitere en del af den kommunale skolerengøring. Samtidig vil 3F Odense GOPS og tillidsrepræsentanter fra Odense Kommune demonstrere mod udliciteringen.
Det gode arbejdsmiljø begraves i en kiste.
– Det ikke kan lade sig gøre at løbe hurtigere. Vi kan ikke opretholde den kvalitet, politikerne siger, de gerne vil have, siger Katarina Weber, fællestillidsrepræsentant for de kommunalt ansatte rengøringsassistenter.
Demonstrationen starter klokken 15.30 fra den store statue i Kongens Have. Herfra går deltagerne mod Flakhaven i et begravelsesoptog. Afdøde er det gode arbejdsmiljø.
– Gang på gang har vi set stramninger, der rammer vores medlemmer. Nu må det stoppe. Yderligere stramninger vil bevirke et tempo, som ikke hænger sammen med, at der stilles krav om, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, siger Charlotte Vincentz Petersen formand for 3F Odense GOPS.
På Flakhaven vil Katarina Weber aflevere over 4000 underskrifter til rådmand Jane Jegind. Underskrifter har rengøringsassistenterne indsamlet i sympati for deres kamp for at bevare deres job i kommunalt regi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278