23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel straffer græsrods-organisationer

Ny lov vedtaget i Knesset

Israel straffer græsrods-organisationer

Israelske og arabiske menneskerettighedsgrupper skal oplyse, hvis de modtager udenlandsk støtte, hver gang de optræder i tv, aviser eller indrykker annoncer.

Premierminister Benjamin Netanyahu mener ikke, at den nye lov er udemokratisk.
FOTO: Foreign and Commonwealth Office/Wikipedia
1 af 1

Ikke-statslige organisationer græsrodsgrupper (NGO'er) i Israel, der modtager mere end halvdelen at deres midler fra udlandet, bliver ramt af en ny lov.

NGO'er, der vender sig imod Israels politik, skal offentligt oplyse, hvis de modtager udenlandsk støtte.

Loven blev vedtaget i det israelske parlament tirsdag med stemmerne 57-48, og den vil især ramme organisationer, der kæmper for palæstinensernes sag, skriver det palæstinensiske Maan News.

Loven betyder, at israelske og arabiske menneskerettighedsgrupper, der vender sig imod Israels politik mod palæstinenserne, fremover ikke blot skal bringe oplysninger i deres publikationer om, hvor meget de modtager i udenlandsk støtte. Men de skal også oplyse, at de modtager udenlandsk støtte, hver gang de optræder i tv, aviser, annoncer, går online eller kommunikerer med de israelske myndigheder.

De skal endda oplyse overfor besøgende udenlandske parlaments-delegationer, at de er afhængige af udenlandske bidrag. Ellers får de bøder, står der i loven.

"Gennemsigtighed"

Premierminister Benjamin Netanyahu insisterer på, at der intet udemokratisk er i at kræve "gennemsigtighed, så offentligheden er klar over, hvad rolle, udenlandske regeringer spiller i finansieringen af NGO'erne, siger han ifølge Jerusalem Post.

Loven gælder ikke private midler fra udlandet, der bliver sendt via enkeltpersoner. Netop sådan modtager israelske bosættelser på besat palæstinensere jord penge, skriver Maan News, der i en kommentar kalder loven "en had-forbrydelse mod demokrati".

En gruppe borgere i USA anlagde i december sidste år sag an mod USA's udenrigsministerium for at tillade, at omkring 150 ikke-statslige NGO'er og privatpersoner gennem to årtier anslået har sendt 280 milliarder dollars til de israelske bosættelser, skriver onlineudgaven af den arabiske tv-station Al Jazeera.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jul. 2016 - 18:32   19. jul. 2016 - 15:30

Israel

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk