Solen skinner og folk tager på sommerferie. Det er blevet tid til at tage en af de klassiske sommeragurker ud af køleskabet, og igen i juli 2016 kan man være sikker på, at en af dem er iført hovedtørklæde.

Det er en demokratisk umulighed at lave forbud, der gælder for ét køn og for én religion. 

I sidste uge blev der efterlyst en aldersgrænse for at bære det muslimske tørklæde. Ligesom ved kørekort til biler gik forslaget ud på, at man fremover skal være fyldt atten år og myndig for at få licens til at iføre sig et muslimsk hovedtørklæde.

Intentionerne bag forslaget er sikkert fine. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg kunne ikke være mere enig i, at beslutningen om at udtrykke religion bør være ens eget og ingen andres.

Hvad med skæg og kors?

Problemet er, at vi som samfund ville gøre os skyldige i at præcis det, vi erklærer at ville bekæmpe, hvis vi besluttede, at staten fremover skal diktere rammerne for personligt religiøst udtryk i sin beklædning.

Ja, det er social kontrol at tvinge et tørklæde omkring hovedet på en ung kvinde. Men det er ved gud også social kontrol, at staten vil tvinge det fjernet imod hendes vilje. Social kontrol er hverken i orden, når det udøves af forældre eller af statsapparat. Uanset hvor velmenende begge parters intentioner end måtte være. 

Et andet problem ved at gå denne er vej er, at det er en demokratisk umulighed at lave forbud, der gælder for ét køn og for én religion. Hvad med de unge muslimske mænd, skal de barbere skægvæksten væk til de fylder 18? Skægvækst er jo et velkendt symbol på muslimsk livsførelse.

Og hvad med kalotten, turbanen, bindien eller halskæden med korset, som masser af kristne kvinder modtager i forbindelse med dåb eller konfirmation? Skal disse udtryk for, at man tilhører en bestemt religion, også underkastes en aldersgrænse? 

Og skal det her seriøst forstås således, at man i en alder af 15 år lovligt kan indgå i seksuelle relationer i Danmark, men ikke selv vælge den påklædning, man har lyst til? Eller skal staten også bestemme, hvornår muslimske kvinder må have en anden rettighed end de andre danske unge?

Tvang er ikke løsningen

Selvfølgelig skal det ikke det. Symbolerne er ikke problemet her. Problemet er social kontrol, hvor den unge fratages mulighed for selv at træffe valg for sit liv. Og den kontrol kan sagtens udøves uden tørklæder, kalotter og kors.   

Unge mennesker skal have muligheder, og er der forhold – ikke mindst familiære – der forhindre det, skal vi hjælpe. Men som alle, der har arbejdet med det socialfaglige område, ved, er tvangens vej, den dummeste man kan gå.

Disse unge skal ikke se staten som en fjende, der vil kontrollere påklædning og tro. De skal derimod se den som et sted, hvor man trygt kan gå hen og få hjælp, hvis problemerne tårner sig op på hjemmefronten.

Så lad os smide den tørklædeklædte agurk tilbage i køleskabet. Det er ikke statens opgave at gøre livet mere surt for udsatte unge mennesker, det er vores allesammens opgave at gøre det en smule sødere. Og det gøres ikke med tvang og kontrol og heller ikke med populistiske debatindlæg.

Derfor er der ikke brug for statslig kontrol med religiøse symboler. Vi skal værne om religionsfriheden og i stedet bruge krudtet på at give de unge, der er underlagt social kontrol, muligheder for at sige fra og bryde ud.

Rigtig god sommer til alle!