Skal det være EU-kommissionen og i sidste ende EU-domstolen, der bestemmer, hvad der hører ind under begrebet "aflønning", når det gælder udstationerede arbejdere?

Det mener dansk fagbevægelses hovedorganisationer ikke, og derfor advarer de imod EU-kommissionens nye forslag til ændringer i det omdiskuterede udstationeringsdirektiv.

 Kommissionens forslag udfordrer muligheden for at sikre udstationerede arbejdstagere de samme lønvilkår som nationale arbejdstagere.
Arne Grevsen, næstformand, LO

Det kan meget vel blive et af efterårets varme EU-emner. Ændringsforslaget er stødt på omfattende modstand blandt arbejdsmarkedets parter i en lang række EU-lande, og har foreløbig resulteret i et såkaldt "gult kort" til EU-kommissionen.

Det vil sige at mindst en tredjedel af EU-landenes parlamenter – heriblandt det danske Folketing – med en såkaldt "begrundet udtalelse" har taget forbehold overfor forslaget, fordi de mener at lønregulering er et nationalt anliggende.

EU's beskæftigelses- og socialkommissær Marianne Thyssen har dog den 20. juli meldt ud, at EU-kommissionen ikke vil rette sig efter "det gule kort", men vil fastholde ændringsforslaget.

- Det handler om udstationerede arbejdere, og derfor er det per definition et grænseoverskridende emne, siger Marianne Thyssen til Ritzau.

Det ærgrer LO's næstformand Arne Grevsen, der mener, at hensigten med EU-kommissionens forslag er god nok – bare uheldigt formuleret.

– Kommissionens forslag kan faktisk i sin nuværende form virke stik imod hensigten. Det udfordrer arbejdsmarkedets parters ret til at definere lønnen for udstationerede arbejdstagere og dermed muligheden for at sikre de samme lønvilkår som for nationale arbejdstagere, siger Arne Grevsen.

Vil slette vigtig henvisning

Ændringsforslaget er blevet præsenteret af EU-kommissionen som et forslag, der skulle sikre "lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads". Men det sikrer kommissionens forslag ikke, vurderer de faglige organisationer.

Tværtimod vil EU-kommissionen med sit ændringsforslag slette en afgørende bestemmelse i det nugældende udstationeringsdirektiv.

Ifølge direktivet har fagbevægelsen kun ret til at kræve overenskomstens mindsteløn til udstationerede arbejdere. Men til gengæld slår direktivet fast, at det er op til det enkelte medlemsland at definere, hvad der er mindsteløn.

Den sætning er slettet i EU-kommissionens ændringsforslag. LO, FTF og akademikernes hovedorganisation AC advarer i deres høringssvar til ændringsforslaget om, at forslaget dermed vil lade det være op til EU – og i sidste ende EU-domstolen – at bestemme, hvad der menes med aflønning.

"Udeladelsen af denne sætning indikerer, at der er introduceret et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold ved usikkerhed om fortolkningen på sigt skal fastlægges af Domstolen", skriver de tre hovedorgansationer.

EU-kommissionens ændringsforslag sletter også den paragraf i det nuværende direktiv, der giver medlemslande ret til at pålægge alle virksomheder andre "arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i kollektive aftaler eller voldgiftskendelser end dem, der er omhandlet" i udstationeringsdirektivet.

Dermed vil EU-domstolen ikke længere være bundet til at tage de hensyn, der gjorde, at domstolen i februar gav det finske elektrikerforbund ret i, at forbundet selv kan definere, hvad der er overenskomstens mindsteløn.

Kræver fri lønkonkurrence

Også Dansk Arbejdsgiverforening advarer mod at lade EU bestemme definitionen af hvad der er aflønning i udstationeringsdirektivets forstand. DA, samt Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) kritiserer dog også EU-kommissionens forslag for at lægge hindringer i vejen for den "frie" lønkonkurrence.

De to organisationer har derfor sammen med arbejdsgiversammenslutningerne i de øvrige nordiske lande i en fælles skrivelse udtrykt betænkeligheder ved at indføre et EU-princip om lige løn for lige arbejde i udstationeringsdirektivet.

Det samme har EU's arbejdsgiversammenslutning BUSINESSEUROPE, der mener, at princippet om "lige løn for lige arbejde" udgør en "utidig indblanding" i arbejdsmarkedets parters fastsættelse af lønniveauer.

Her har arbejdsgiversammenslutningerne støtte fra de østeuropæiske EU-lande, der udgør hovedparten af de 11 EU-lande, der står bag "det gule kort" til EU-komissionen. Det kroatiske parlament understreger for eksempel i sin "begrundede udtalelse", at "omkostninger til arbejdskraft er et legitimt element i selskabers konkurrenceevne i EU's indre marked."

Ingen bånd på Venstre

Regeringen har fået frit spil i de videre forhandlinger om ændringsforslagets skæbne. Socialdemokraterne nedstemte i foråret sammen med V, K, LA og RV et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der ville pålægge regeringen at "lægge afgørende vægt på", at der i ændringsforslaget bliver slået fast, at EU's medlemslande har ret til at sikre udstationerede arbejdere samme regler om løn, arbejdstid og ansættelse som ansatte i værtslandets egne virksomheder. 

Socialdemokraternes ordfører på området, Peter Hummelgaard Thomsen, sagde under folketingsdebatten om beslutningsforslaget, at det ville binde regeringen "unødigt" i de kommende forhandlinger - fordi der ikke er udsigt til at samle flertal i EU om et sådant forslag.