"Som en dårlig aprilsnar".

Sådan betegnede et svensk postbud overfor Proletären fusionen mellem Post Danmark og svenske Posten. Det var nemlig den 1. april 2008, at den planlagte sammenlægning blev offentliggjort.

På dagen et år tidligere mødtes bestyrelsesformændene for de statslige aktieselskaber Post Danmark A/S og Posten AB for at diskutere, om man kunne udgive et fælles frimærke med landenes regenter på.

Posten er et udmærket eksempel på, hvordan kapitalens profitinteresser brydes med samfundets behov.

Åbenbart ekskalerede diskussionerne en del, for i stedet blev der aftalt et fælles postvæsen.

Postlederne snakkede om, at sammenlægningen ville betyde synergigevinster på 7,5 milliarder svenske kroner. Syv år efter, at det nye Postnord blev stiftet i juni 2009, har ingen set røgen af den gevinst. Derimod er overskuddet faldet.

Mere digital post

På samme måde er det gået for Post Danmark, som i 2015 havde et tab på 370 millioner kroner. Og det er den faldende brevmængde, der er årsag til tabet. I Danmark er postmængden faldet med 60 procent siden 2008, mens Sverige klarede sig igennen med en 20 procents reduktion, skriver Svenska Dagbladet i sin kulegravning af krisen i Postnord.

En vigtig forklaring på, at Danmark blev ramt hårdere af faldende postmængde er, at der i Danmark er lovgivning om, at have en digital postkasse - en E-Boks - og både nationale og lokale myndigheder, som står for en betydelig del af posten, sender al post digitalt. Det samme gælder for mange virksomheder.

Siden årtusindskiftet er mere end halvdelen af a-brevene forsvundet i Sverige, og i Danmark er de helt forsvundet med den nye postlov, som trådte i kraft den 1. juli i år. Hårdest ramt af krisen inden for postvæsenet er som sædvanlig de ansatte i Postnord. Siden 2009 er en femtedel af personalet forsvundet, og næsten to femtedele i Post Danmark. Resultatet er, udover, stressede og sygemeldte arbejdere, en kraftigt forringet kvalitet i postomdelingen.

Flere klager

Ifølge en ny rapport fra den svenske Post- og Telestyrelsen (PTS) bliver færre end ni ud af ti a-breve uddelt til de rette modtagere. Det er det ringeste resultat, siden målingerne begyndte i 1999, og formentlig det dårligste i flere årtier. Mere end hvert tiende brev får du altså ikke til tiden. Eller også får naboen det!

Klager og indlæg fra Postens kunder nåede så højt som 100.000 sidste år, og det synes fortsat at stige. På blot de første tre måneder i år havde antallet allerede nået halvdelen af hele sidste års kvote. Det drejer sig om forsinkede og fejlanbragte forsendelser og endda nogle, som aldrig er nået frem.

Der er også problemer med eftersending af post efter flytning, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for kvinder med hemmelige adresser på grund af trusler og vold.

Som det første land i verden afskaffede Sverige brevmonopolet i 1933, hvilket åbnede op for virksomheder som Citymail - nu Bring Citymail - til at udbringe post i tætbefolkede og lønsomme områder. Men Posten har stadig samfundsforpligtelsen med at omdele post selv i udkantsområder, hvor postomdeling er en ren underskudsforretning.

Profit frem for samfundsbehov

I 1994 blev det statslige Postverket privatiseret, og blev til det nye Posten AB, hvilket drastisk forandrede ansættelsesvilkårene for postarbejderne og som satte overskuddet forrest.

Fra et samfundsmæssigt perspektiv er Posten et glimrende eksempel på, hvordan kapitalistiske profitinteresser brydes med samfundets behov for en fungerende infrastruktur, og som gør en egentlig ganske enkel opgave til noget ekstremt besværligt. Det modbeviser også markedsfundamentalisternes tro på, at konkurrence fører til effektivitet. Resultatet er tværtimod ineffektivitet.

Også i det eksisterende samfund giver det naturligvis problemer for kapitalisterne, hvis deres leverancer ikke kommer frem til tiden, selv om det stadig er privatkunderne, som har måttet udstå den største kvalitetssænkning.

Ligesom i tilfældet med den eksisterende jernbane findes der derfor potentiale til en splittelse blandt borgerklassen - også i spørgsmålet om posten.