"Metroen er et godt eksempel på det plattenslageri, der foregår. Men den er også et godt eksempel på det arbejde, I laver lokalt mange steder. Det kan lykkes at blokere for social dumping og samtidig organisere medlemmer."
Byggeriet er gået fra at være Danmarkshistorien værste byggeri, til at være en kæmpe succes for 3F.
Per Christensen, 3F
Sådan lød det, da forbundsformand Per Christensen lørdag aflagde beretning for 778 delegerede til 3F's fjerde ordinære kongres i Aalborg.
– Byggeriet er gået fra at være Danmarkshistorien værste byggeri til at være en kæmpe succes for 3F og den danske model. På grund af fagligt arbejde, der byggede på en stålsat vilje til at lykkes med kampen, lød det i hans mundtlige beretning.
Skandalebyggeri
Anlæggelsen af metro-linjen "Cityringen" i København er det største anlægsprojekt, siden Christian den fjerde beordrede Christianshavn anlagt i 1600-tallet.
Det har også været Danmarks mest skandaleramte byggeri, med stribevis af sager om underbetaling, dårligt arbejdsmiljø og systematiserede overenskomstbrud.
Byggeriet har da også resulteret i Danmarkshistoriens hidtil største fagretslige bod på 22 millioner kroner og senest en lønefterbetaling til 120 metroarbejdere på i alt 19 millioner kroner.
Faglig succeshistorie
– Men Byggegruppen og de gode folk i BJMF kæmpede en faglig kamp sammen med de udenlandske bygningsarbejdere, sagde Per Christensen og fortalte, hvordan det lykkedes at forvandle det enorme byggeri fra en næsten totalt uorganiseret arbejdsplads, til en arbejdsplads med omkring 650 3F-medlemmer og 47 tillidsvalgte.
– Resultaterne viser, at klassisk fagforeningsarbejde både kan blokere social dumping og organisere nye medlemmer. Fordi kollegaerne kan se, at det fungerer, når vi står sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278