18 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Franskmand skal privatisere Grækenland

Kan trumfe beslutninger i fond

Franskmand skal privatisere Grækenland

En højtstående fransk embedsmand skal lede bestyrelsen for en ny privatiseringsfond, som skal speede salget af offentlig græsk ejendom op.

Det græske postvæsen Hellenic Post bliver solgt til private.
FOTO: Alfavita/Wikimedia Commons
1 af 1

Det bliver en franskmand og ikke en græker, der skal lede Grækenlands nye privatiseringsfond, som skal sælge og udlicitere statslige ejendomme og virksomheder.

Til salg er den olympiske by, posten, vandværker, havnene i Piræus og Thessaloniki samt 14 lufthavne og el-selskaber.

Fonden har allerede en udførlig liste over 23 statsejede foretagender, som skal sælges eller udliciteres, skriver det konservative græske dagblad Kathimerini.

Det franske dagblad Le Figaro kan oplyse, at den nye formand for privatiseringsfonden bliver Jacques Le Pape. Han er tidligere ansat i det franske finansministerium som generalinspektør for Paris og tidligere direktør i Air France KLM. Han har desuden samarbejdet tæt med Den internationale valutafond IMF's leder, Christine Lagarde.

Netop IMF er sammen med EU nogle af de kreditorer, som kræver privatiseringer og udlicitering af offentlige ejendomme og virksomheder for 50 milliarder euro i Grækenland. Det er nemlig en del af låneaftalen, Memorandummet, som EU, IMF, EU's centralbank og EU's krisefond påtvang den græske regering i midten af juli sidste år.

Den nye fond samler den hidtidige græske privatiseringsfond HRADF og redningsfonden for banker (HFSF).

Privatiseringsfonden i Grækenland skal være "uafhængig af den græske stat" ifølge Memorandummet, som også sikrer, at "institutionerne får mere indflydelse i fondens ledelse".

I den nye fond kan Grækenland udnævne tre medlemmer til bestyrelsen. De internationale kreditorer får to personer. Men med franskmanden som tredjemand i fonden, vil kreditorerne få flertal, idet formanden ifølge Memorandummet "har en afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2016 - 09:46   13. sep. 2016 - 10:57

Grækenland

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Krisen i Grækenland
  • Trojkaen af EU, IMF, ECB og EU's krisefond har siden 2010 givet Grækenland løfter om milliardlån på 240 milliarder euro.
  • De har udbetalt rater af beløbet med krav om store nedskæringer og nyliberale indgreb i arbejdsmarkedet.
  • Men blot fem procent af lånene til Grækenland er gået til samfundsudgifter. 
  • 95 procent er gået til at tilbagebetale banker og private kreditorer.
  • Mindstelønnen er blevet nedsat med 22 procent pg pensionerne skåret.
  • Momsen er hævet.

Kilder: Memorandum of Understanding, Le Figaro, Rizospastis

Græske superprivatiseringer 2016
  • Søndag 22. maj 2016 accepterede et flertal i det græske parlament den anden reformpakke på få uger, som indeholder krav om omfattende privatiseringer.
  • Der bliver oprettet en ny super-privatiseringsfond kaldet HCAP (Hellenic Corporation of Assets and Participations) for at skaffe 50 milliarder euro fra privatiseringer.
  • Den nye lov understreger, at HCAP "ikke tilhører den græske stat, og det er heller ikke et statsejet selskab".
  • Det er et privat foretagende, der udtrykkeligt bliver ledt af en bestyrelse på fem medlemmer, tre er udpeget af den græske regering og to fra Trojkaen, der dog har vetoret.
  • Troikaen består af Den Europæiske Centralbank, EU-kommissionen og IMF, 
  • Desuden bliver det græske skattevæsen adskilt fra ikke bare finansministeriet, den græske regering, mens også af det græske parlament.
  • Greek Tax Authority skal være præget af "politisk neutralitet".
  • Den nye lov indeholder også en række nye indirekte skatter og stigninger i punktafgifter.
  • Loven indeholder også en "automatisk udgiftesmekanisme", de bliver "aktiveret", når det græske budget ikke opnår det primære mål om overskud, aftalt med eurolandene, IMF og EU's krisefond (ESM).
  • Desuden er finansministeren forpligtet til at udarbejde og gennemføre et præsidentielt dekret – uden samtykke fra parlamentet – der omfatter specifikke nedskæringer, op til to procent af BNP på årets budget.