Da Fødevareforbundet NNF sluttede den forrige kongres i 2012, skete det med en bunden opgave om på fire år at sænke udgifterne med hele 30 procent.

Der skulle skæres ned på administrationen, og samtidig skulle forbundet gøres stærkere og bedre, blandt andet gennem stærkere netværk for tillidsfolkene på arbejdspladserne.

I hele fødevareindustrien gælder det, at alle skal lave mere for de samme penge.
Ole Wehlast, forbundsformand

Når forbundet for landets slagtere, bagere og tobaksarbejdere i dag starter kongres i Aalborg, er det tid at kigge tilbage på, hvordan den manøvre så er gået.

Forbundsformand Ole Wehlast indrømmer, at det har været en udfordring at føre ambitionen om at levere bedre medlemsservice for færre penge ud i livet. Men selvom processen har betydet et farvel til 30 valgte og ansatte i forbundshuset og de lokale afdelinger, så er han ikke i tvivl:

– Beslutningen var både nødvendig og rigtig. Jeg er i dag en stolt formand for et veltrimmet forbund, siger han til Arbejderen.

Fællesskabsmedarbejdere

Strukturen i forbundet er ændret markant siden 2012. Hver af de seks lokale afdelinger har i dag kun en valgt formand og næstformand, mens alle øvrige er "fællesskabsmedarbejdere" ansat under hovedkontoret i København, og det er forbundet, der bestemmer, hvad de laver.

– På den måde har vi styrket det faglige arbejde og givet formænd og næstformænd mere tid til det politiske arbejde lokalt. De skal ikke længere varetage ledelsesopgaver og indgå i afdelingens sagsbehandling, men kan i stedet deltage mere aktivt i lokale netværk eksempelvis i landbrugsnetværk, lokale arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LO-sektionerne, forklarer Ole Wehlast.

Der er forskel på, hvordan det fungerer i afdelingerne, og der skal fortsat arbejdes på at justere den nye struktur, men forbundsformanden vover den påstand, at der ikke bliver gennemført meget på eksempelvis landbrugsområdet, uden at NNF har haft indflydelse.

– Selvom forbundet har mistet 3600 medlemmer siden sidste kongres, så har det ikke ændret på forbundets faglige og politiske indflydelse, understreger Ole Wehlast, der selv har plads i hovedorganisationen LO's daglige ledelse.

Udfordringer er der nok af

Kongressens 300 delegerede skal bruge de næste dage til også at se fremad på de udfordringer, der venter. Og udfordringer er der rigeligt af, slår Ole Wehlast fast.

– Lønnen har været under stærk beskydning i kongresperioden. Arbejdsgiverne har været både kreative og utrættelige i deres forsøg på at sænke fødevarearbejdernes løn, men jeg har noteret mig, at det er længe siden, de har snakket om, at slagteriarbejderne får for meget i løn.

– Arbejdsgiverne har ikke fået lønningerne ned, men de har effektiviseret og indført ny teknologi, der betyder, at de får mere ud af arbejdskraften. I hele fødevareindustrien gælder det, at alle skal lave mere for de samme penge.

En anden udfordring handler om social dumping. Tidligere kom presset ikke mindst fra Tyskland i form af lave lønninger, men nu er Spanien godt i gang med at udvikle sig til den nye social dumping-skurk, forklarer Ole Wehlast.

– Spanien er Europas største producent af svin og ekspanderer i øjeblikket voldsomt. De henter immigrantarbejdere fra Nordafrika ind i en afgrænset periode til ekstremt lave lønninger  Det kommer vi også til at mærke på konkurrencen herhjemme, forudser Wehlast.  

Holder jeg til pensionsalderen?

Oveni truslerne om at miste sit arbejde til udenlandske kollegaer på dumpinglønninger, skal slagteriarbejdere, bagere og fødevareforbundets øvrige medlemsgrupper nu bekymre sig om, hvorvidt de kan holde til at arbejde, til de kan gå på pension.

– Vores svar på forslaget om en senere tilbagetrækningsalder er helt klokkeklart. Vores folk kommer ikke til at arbejde fem minutter mere end i dag. Det må være argumenterne imod, der vinder - og dem har vi mange af - frem for Hjort Frederiksens regnemaskine. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere det, lyder det med fast stemme fra Ole Wehlast.

Spørgsmålet vil han tage under behandling i sin mundtlige beretning, som han fremlægger i dag.