Mandag og tirsdag spredte orkanen Matthew død og ødelæggelse i Haiti og Den Dominikanske Republik, onsdag ramte orkanen Cuba, og i dag når den Florida i USA.
Onsdag kom et fly fra Venezuela til Haiti med 20 tons nødhjælp.
Den har hidtil kostet mindst 10 menneskeliv i Haiti og ubeskrivelige ødelæggelser i afsides landområder mod vest, hvor nødhjælp har svært ved at nå frem. Yderligere fire er blevet dræbt i Den Dominikanske Republik. (siden artiklen blev skrevet er dødstallet i Haiti steget til cirka 900 i takt med, at katastrofens omfang er belvet kendt)
Cuba undgik tab af menneskeliv. Inden Matthew ramte Cuba ved byen Baracoa var 377.000 udsatte cubanere blevet evakueret. Fødevarer og vandforsyninger var bragt i sikkerhed. Prensa Latina skriver, at FN's generalsekretær har fremhævet orkanberedskabet i Cuba. De materielle skader er dog store.
Allerede onsdag kom et fly fra Venezuela til Haiti med 20 tons nødhjælp.
BBC skriver, at der endnu ikke er overblik over katastrofens omfang i Haiti. En bro er styrtet sammen, veje er ufarbare og telefonlinjerne fungerer ikke. Titusinder er fordrevet fra deres hjem, og ofte er hjemmet helt eller delvist ødelagt.
Matthew passerede over den vestlige del af Haiti, og skaderne er særligt voldsomme omkring byen Grand Arense. Det haitianske samfund er ikke rustet til at klare store naturkatastrofer, og tit bliver nødlidende overladt til sig selv.
"Der var ingen folk fra politiet eller militæret i nærheden. Selv nødhjælpsorganisationer har store vanskeligheder med at komme frem til den hårdt ramte del af landet", skriver den britiske nyhedsstation BBC.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278