FOA er et stærkt fagforbund, der er synligt i den offentlige debat.
Sådan lyder den samstemmende vurdering fra tre tillidsfolk, der er blandt de i alt 600 delegerede på FOA's kongres, der starter i dag.
Der skal være langt mere fælles front, hvor vi står sammen og støtter hinanden.
Margit Koch
Alle tre er stolte over at være medlem af et aktivt forbund, der er parat til at sætte handling bag ordene.
– Jeg synes, at FOA gør det godt. Alle ved, hvem vi er, og kender Dennis Kristensen, siger Bob Fongyllen, der er tillidsrepræsentant for de pædagogiske medhjælpere i en integreret børneinstitution.
Det samme mener Margit Koch, fællestillidsrepræsentant for SOSU'erne i Helsingør Kommune, og Jytte Andersen, der er tillidskvinde for P-vagterne i Aarhus.
– FOA er gode til at synliggøre de udfordringer, vi har, som for eksempel i psykiatrien hvor flere ansatte er blevet dræbt, siger Margit Koch.
Alle tre fremhæver også den store støtte, de har fra deres lokale FOA-afdeling.
Brug for sammenhold
Men når de ser ud over hele LO-fagbevægelsen, savner de sammenhold og solidaritet.
– Tidligere støttede man andre forbund, der var ude i en arbejdskamp. Den solidaritet er røget sig en tur. Alle er pressede og tænker mest på sig selv. Der er brug for, at fagbevægelsen går på barrikaderne, støtter op om hinanden og lader være med at kæmpe om medlemmerne, siger Bob Fongyllen.
Han så gerne, at LO og FTF blev lagt sammen til en fælles hovedorganisation.
– Når vi står sammen, har vi langt større gennemslagskraft. Derfor er FOA's nye slogan: "Sammen gør vi en forskel", også så godt. Situationen lige nu, hvor Salling vil sætte lønnen ned for sine ansatte, viser, hvor meget vi har brug for en aktiv fagbevægelse, konstaterer Jytte Andersen.
Det faglige sammenhold er der ikke mindst brug for i forhold til regeringens forskellige reformer, som undergraver velfærden, mener Margit Koch.
– Der skal være langt mere fælles front, hvor vi står sammen og støtter hinanden, ellers falder fagbevægelsen fra hinanden, siger hun.
Stort arbejdspres
Faglig styrke er der brug for i forhold til de store udfordringer, der er på arbejdsmarkedet i dag, konstaterer de tre tillidsfolk. Det er ikke mindst presset på arbejdsmiljøet i den offentlige sektor, der bekymrer dem. Netop det problem, ser de som en af de vigtigste diskussioner på FOA's kongres.
Det er især Margit Koch og Bob Fongyllen, der oplever kollegaer, som er ved at segne under et alt for stort arbejdspres.
– I årevis har vi været udsat for besparelser og effektiviseringer. Kollegaerne bliver syge og flere går ned med stress, fortæller Margit Koch.
Mens det for nogle år siden var almindeligt med to aftenvagter på hver afdeling på plejehjemmene, skal tre ansatte i dag passe to afdelinger. Samtidig er beboerne blevet langt dårligere. De fleste er demente og nogle er psykisk syge.
– For at de beboere skal trives, er det afgørende at kunne skabe ro og struktur, men det er ikke muligt med så få ansatte. Hvis der for eksempel skal være to til at løfte en beboer, er der ingen ansatte ude i fællesrummet til at klare de konflikter, der kan opstå der, forklarer Margit Koch.
Vi fungerer efterhånden mere som gårdvagter, end nogle der laver pædagogisk arbejde.
Bob Fongyllen
I hjemmeplejen er arbejdspresset også stort, og der er problemer med højt sygefravær. Hver enkelt SOSU-arbejder skal på en typisk dag klare mellem ni og 15 besøg og på en aftenvagt over det dobbelte.
Alt er sat på tid. Der er 13 minutter til at varme mad og servere den for den ældre og måske også lige smøre et par snitter til aftensmaden.
– Der er ikke tid til at få en snak med en borger, der er ked af det. Der er ikke tid til det menneskelige eller til at bruge sin faglighed. Det er det, folk går ned på og bliver syge af, siger Margit Koch.
Helsingør Kommune har i lighed med andre kommuner fokus på det høje sygefravær. Men det er slet ikke på tale, at der burde være flere ansatte til at klare opgaverne.
Også på det pædagogiske område er arbejdspresset blevet langt større efter de sidste mange års nedskæringer.
– Vi er blevet færre og færre til at tage os af børnene, og samtidig skal vi bruger masser af tid på at dokumentere, hvad vi gør. Vi fungerer efterhånden mere som gårdvagter, end nogle der laver et stykke pædagogisk arbejde, forklarer Bob Fongyllen.
Han oplever, at arbejdspresset også betyder, at det er blevet langt sværere at få tid til at lave tillidsmandsarbejde.
En lille faggruppe
Arbejdspresset er ikke det samme store problem for P-vagterne i Aarhus. De har godt nok fået flere opgaver, men det er med til at gøre arbejdet mere spændende, mener Jytte Andersen.
– Vi har fået lidt uddannelse som turistguide og skal også have noget sprogundervisning, så vi kan hjælpe udenlandske gæster. Samtidig skal vi også holde øje med, om der er sket noget i gaderne, om et skilt er væltet eller den slags, og rapportere det videre, siger hun.
P-vagternes arbejde er samtidig med de nye opgaver blevet lettet gennem digitalisering. Så det er ikke her, kollegaerne oplever problemer ifølge Jytte Andersen.
– For os er det værste den rå tone, vi kan blive udsat for af bilister, der kalder os "fucking luder" og truer os med, at vi burde finde et andet arbejde. Det fylder også meget for kollegaerne, at vi har fået flere aften- og weekendvagter, siger Jytte Andersen.
– Selvom vores nærmeste chef heldigvis siger, at service kommer før afgifter, så er der samtidig budgetteret med en vis indtægt fra afgifterne. Derfor kan nogle af kollegaerne også godt føle et vist pres med hensyn til udskrivning af afgifter, tilføjer hun.
P-vagterne er en af de mange små faggrupper i FOA. Forbundet organiserer i alt 168 P-vagter.
Jytte Andersen mener, at FOA er god til at tage sig af de små faggrupper. Blandt andet er der landsmøde for faggrupperne en gang om året, hvor repræsentanter fra hver enkelt faggruppe kan udveksle erfaringer og diskutere fælles problemer.
Ikke en julegave
Både Jytte, Margit og Bob mener, at FOA og den øvrige del af fagbevægelsen skal blive bedre til at tydeliggøre fagforeningernes betydning.
– Mange tror, at overenskomsterne er en julegave, vi har fået. Vi skal i langt højere grad have spredt budskabet om, at overenskomsterne er skabt af de rigtige fagforeninger, siger Bob Fongyllen.
– Mange ved ikke, at det er fagbevægelsen, der har sikret goder som tillæg for aftenarbejde, ferie med løn og lang barsel. Det skal vi blive bedre til at gøre opmærksomme på, tilføjer Jytte Andersen.
Hun synes, det går godt nok med at få kollegaerne til at melde sig ind i FOA. Modsat oplever både Bob og Margit, at der er flere, der ikke er medlem af FOA, end tidligere. En del vælger i stedet en af de "gule" organisationer som Krifa eller Det Faglige Hus.
– Jeg hører kollegaer, hvor manden er arbejdsløs, eller som lige er blevet skilt, sige, at de ikke har råd til at være med i FOA, siger Margit Koch.
De tre tillidsfolk er enige om, at vejen til at få flere til at melde sig ind, er, at gøre fagforeningen nærværende overfor folk ude på arbejdspladserne, være opsøgende i forhold til den enkelte og fortælle, hvor og hvordan fagforeningen kan gøre en forskel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278