Med faneindmarch, den traditionelle røde arbejdersang og lidt til den kulturelle åre fra henholdsvis entertainer Niels Hausgaard og sanger Marie Carmen Koppel har FOA skudt gang i tre dages kongres i Aarhus.
Reform på reform har spist af anstændig velfærd og været med til at øge uligheden.
Mona Striib, næstformand
Her vil 600 delegerede se tilbage på de tre år, der er gået siden sidste kongres og frem på de kommende tre.
Kongressen foregår desværre i skyggen af en meget skræmmende udvikling af det universelle velfærdssamfund, konstaterede næstformand Mona Striib i åbningstalen.
– Reform på reform har spist af anstændig velfærd og været med til at øge uligheden. Udviklingen er nærmest katastrofalt, sagde hun og opfordrede til at fagbevægelsen, herunder FOA, går forrest for at dæmme op for yderligere velfærdsforringelser.
Da åbningsceremonien var ovre, indtog forbundsformand Dennis Kristensen scenen for at aflægge den mundtlige beretning. Eftermiddagen er afsat til debat heraf.
Kongressen slutter fredag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278