17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kristne kirker hjælper muslimer

Israel ved at forbyde muslimsk bøn

Kristne kirker hjælper muslimer

Kristne kirker i Palæstina stiller højtalere til rådighed, fordi Israel er ved at forbyde muslimsk indkaldelse til bøn.

Church of the Annunciation i Nazareth hjalp muslimer.
FOTO: Berthold Werner/Wikimedia Commons
1 af 1

Som en trodsig protest mod, at den israelske regering er ved at forbyde moskeers kald til bøn i de besatte områder, træder kristne kirker til og stiller højtalere til rådighed.

Forslaget om forbud er både er et angreb på religionen, men i lige så høj grad et angreb på den palæstinensiske identitet.
Jalal Abukhater 

Senest har kirker i byen Nazareth, der har en stor kristen palæstinensisk befolkning, men ligger i selve staten Israel, indkaldt til bøn i moskeer, skriver Maan News.

I Jerusalem strømmede tusinder palæstinensere i protest ud på hustage og kaldte til bøn i sidste uge. Muslimer beder fem gange i døgnet, og moskeer har indkaldt til bøn i Jerusalem og Palæstina siden år 637 efter Kristi fødsel. ​

>> SE KLIPPET FRA JERUSALEM HER

I næste uge skal det israelske parlament Knesset behandle et lovforslag om at forbyde moskeer at bruge højtalere ved indkaldelse til bøn fem gange i døgnet.

Forslaget kommer, efter at en række israelske bosættere fra den illegale bosættelse Pisgat Zeev den 3. november protesterede mod "støjforurening" i byen. Militær og politi skred ind og forbød kort efter "adhan" fra tre moskeer i Jerusalem-bydelen Abu Dis.

Bosætterne bliver ifølge dagbladet Jerusalem Post bakket op af premierminister Benyamin Netanyahu fra partiet Likud.

– Israel er en stat, der respekterer trosfrihed for alle troende, og den er forpligtet til at beskytte dem, der lider fra støj, forårsaget af højttalere, lød det.

Yderliggående zionister, anført af indenrigsministeren, indvendte, at et totalforbud også ville ramme den ugentlige jødiske bøn op til sabatten, der bliver indkaldt af sirener.

Lovforslaget i Knesset er derfor ændret, så det forbyder bønnekald fra klokken 23 om aftenen til klokken syv om morgenen. Knesset behandler lovforslag tre gange.

Journalist og skribent Jalal Abukhater fra Jerusalem, skriver i netportalen Electronic Intifada, at lovforslaget både er et angreb på religionen, men i lige så høj grad på den palæstinensiske identitet.

"Det israelske projekt for at kolonisere Palæstina har ændret de kulturelle træk i sin ubønhørlige stræben efter at sikre sig overherredømme over landet og de mennesker, der bor der", skriver han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. dec. 2016 - 20:00   12. dec. 2016 - 18:27

Palæstina

ah@arbejderen.dk
Fakta: Palæstina
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1948: FN's Generalforsamling vedtager resolution 194 om Palæstina den 11. december 1948, at "flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette snarest muligt".
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1967: Israel erobrer resten af det historiske Palæstina – Øst-jerusalem, Vestbredden, men også de syriske Golanhøjder og det egyptiske Sinai.
  • 1967: FN's Sikkerhedsråds resolution 242 fra 22. november 1967 kræver: "Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt."

Kilder: FN, Leksikon.org, BBC, CNN