Ledelserne på danske industriarbejdspladser har for lidt fokus på at uddanne de ansatte til at kunne følge med udviklingen, mener Dansk Metal. Fagforbundet organiserer 108.000 maskinarbejdere, automekanikere, klejnsmede og andre faglærte, som hovedsageligt arbejder i industrien.

Man kan ikke sætte en pladesmed til at programmere en robot uden efteruddannelse.
Claus Jensen, Dansk Metal

Fagforbundet har gennemført en rundspørge blandt tillidsfolkene på landets industrivirksomheder, og kun fire ud af 10 svarer, at der på deres arbejdsplads arbejdes målrettet med at efteruddanne de ansatte. Det er væsentligt færre end sidste år, hvor det gjaldt halvdelen af tillidsfolkene.

– Det er helt skævt, at virksomhederne ikke bruger meget mere energi på at udvikle kompetencerne hos deres ansatte, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Han understreger, at det er arbejderne, der skal holde virksomhederne konkurrencedygtige ved hele tiden at leve op til de stadig skrappere konkurrencekrav.

– Et godt eksempel er digitaliseringen af industriproduktionen, hvor man altså ikke kan sætte en pladesmed til at programmere en robot, hvis ikke han får den rette efteruddannelse.

Viljen mangler

Det er især manglende vilje hos virksomhedslederne og blandt de ansatte selv, som står i vejen for, at flere kan komme i gang med en efteruddannelse, viser undersøgelsen. Derfor mener Dansk Metal, at mere information om retten til uddannelse og bedre mulighed for at kombinere efteruddannelse med arbejde kan være en løsning.

– Både den enkelte medarbejder og ledelsen på virksomheden skal selvfølgelig kunne se fordelene i at forfine sine færdigheder med efteruddannelse. Der er gang i produktionen i den danske industri, og det har nok fået mange virksomheder til at ”drifte” for at følge med efterspørgslen. Men det er ikke en holdbar strategi i længden, hvis man ikke udnytter den merværdi, efteruddannelse kan skabe for virksomheden, siger Claus Jensen.

Metal-formanden mener dog også, at den enkelte arbejder har et ansvar for at kræve sin ret:

– I industriens overenskomst har man faktisk ret til efteruddannelse. Ligesom man har ret til ferie. Alt for mange udnytter ikke deres ret til efteruddannelse, men jeg har altså stadig til gode at møde en medarbejder, der har sprunget sin ferie over, fordi ’der er travlt i firmaet’. Så ansvaret ligger i høj grad også hos den enkelte.

Et stridsspørgsmål ved OK17

Dansk Metal læser ud af rundspørgen, at større virksomheder med mere end 100 ansatte er markant bedre til at opkvalificere arbejderne end mindre virksomheder. I 2016 er knap halvdelen af tillidsfolkene fra større virksomheder på en arbejdsplads, der aktivt søger at øge de ansattes kompetencer. Blandt tillidsfolk på de mindre virksomheder er det kun hver tredje.

At Dansk Metal vælger at sætte fokus på efteruddannelse netop nu, er næppe en tilfældighed. I starten af det nye år skal overenskomsterne på det private arbejdsmarked fornyes, og her lægger industrien vanen tro ud med forhandlinger om de aftaler, som kommer til at lægge rammerne for de øvrige brancher.

Uddannelse har ved de sidste mange overenskomstforhandlinger fyldt meget – ikke mindst i industriforbundene hvor automatisering og digitalisering af medlemmernes arbejdsopgaver er en del af udviklingen. Intet tyder på, at uddannelse kommer til at fylde mindre ved overenskomstforhandlingerne i 2017, som i øvrigt ventes fulgt op af tredie fase af trepartsforhandlingerne om netop voksen- og efteruddannelse.