Selvom det danske arbejdsmarked den sidste tid har budt på en pæn fremgang i antallet af job, er andelen af unge uden arbejde steget. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som peger på de 25-29-årige som den eneste gruppe, der har oplevet stigende arbejdsløshed det seneste år.

De unge kan på sigt få en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet eller et dårligere betalt arbejde.
Erik Bjørsted, AE-rådet

Således er hele 8,1 procent af de 25-29-årige i dag arbejdsløse, en stigning fra 7,3 procent samme tid sidste år. Til sammenligning er det samlede antal arbejdsløse 111.700 personer, hvilket svarer til 4,2 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Med til billedet hører dog også, at der i den samme periode er blevet flere beskæftigede unge. Fra september 2015 til september 2016 voksede andelen af unge 25-29-årige med et fuldtidsjob således med 7.782 personer.

Krisetidens uddannede

Når både arbejdsløsheden og beskæftigelsen for de unge vokser, betyder det ifølge AE-rådet simpelthen, at flere unge er blevet færdige med den uddannelse, som mange startede på i de første kriseår. De er nu kommet ud på arbejdsmarkedet – og ud i arbejdsløshedskøen.

For selvom en del af dem lykkes med at finde et job, kan arbejdsmarkedet ifølge AE-rådet ikke rumme den ekstra arbejdskraft, som de mange unge udgør. Derfor er arbejdsløsheden blandt unge-gruppen forblevet høj.

Ifølge cheføkonom i AE-rådet Erik Bjørsted er der ikke noget, der tyder på, at den stigende arbejdsløshed blandt de unge har nået sit højdepunkt. Han frygter derimod, at de vil få endnu sværere ved at komme i job i den kommende tid, fordi meget tyder på, at jobfremgangen på arbejdsmarkedet er ved at gå i stå.

Dårlig timing

– Det er rigtigt dårlig timing for de unge, hvis arbejdsmarkedet går ned i tempo nu, siger Erik Bjørsted til Berlingske og tilføjer, at et tempotab lige nu kan betyde, at det vil tage længere tid end håbet at bringe ungdomsarbejdsløsheden ned, og det kan få store konsekvenser.

– Hvis de unge ikke får hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet, får vi heller ikke det fulde afkast af deres uddannelse. De kan havne i længerevarende ledighed og på sigt få en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet eller et dårligere betalt arbejde, siger Erik Bjørsted.

Under indtryk af krisens udbrud i 2008 var ungdomsarbejdsløsheden voksende helt frem til, at andelen af unge uden job toppede tilbage i 2013. Herefter kan det se ud, som om kurven begynder at falde, men det skyldes ifølge AE-rådet i høj grad teknik.

Kontanthjælpsreformen sendte nemlig en stor gruppe unge fra arbejdsløshed og over til at være kontanthjælpsmodtagere. En gruppe som officielt ikke bliver regnet med som arbejdsløse, på trods af at de modtager understøttelse, i kraft af at de ikke kan få noget job.

Arbejdsgivere glæder sig

Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er cheføkonom Steen Bocian mindre bekymret. Han mener, at arbejdsmarkedet nok skal kunne opsuge alle de nyuddannede unge.

– Der har været en stigning i den målte ledighed, men det skyldes i høj grad, at mange unge blev lang tid i uddannelsessystemet, da vi havde krise – en skjult ledighed. De kommer ud på arbejdsmarkedet nu, og det er positivt, for uden dette løft i arbejdsstyrken så ville vi have endnu større flaskehalsudfordringer, siger Steen Bocian til Berlingske.

Han understreger dog ifølge Berlingske, at han er helt enig med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i, at ungdomsarbejdsløshed skal undgås, da det kan give tab af kompetencer.