Spekulerer EU-toppen på at få opdelt Syrien i mindre enheder, oprette lukrative handelsforbindelser med dem og bestikke Damaskus til at give tidligere oprørere mere magt i flere provinser?

Et nyt Syrien kan indeholde politisk ansvarlighed, deltagelse  og decentralisering.
Federica Mogherinis 

Det kan udtalelser fra EU's udenrigskommissær Federica Mogherin og repræsentanter for dele af Syriens væbnede opposition godt tyde på.

EU på sidelinjen

Tilsyneladende erkender EU-toppen, at regeringen i Syrien med bistand fra Rusland og andre allierede er ved at vinde krigen med den seneste befrielse af storbyen Aleppo den 14. december.

Det har efterladt EU og USA på sidelinjen. Nu ønsker Federica Mogherini på vegne af EU indflydelse i et fremtidigt Syrien – hvor præsident Bashar al-Assad stadig er ved magten, skriver det britiske dagblad The Times.

Federica Mogherini har i disse dage i hvert fald travlt med at tage kontakt til flere internationale "aktører i Syriens-konflikten og har i ugevis pendlet mellem lande som Iran, Saudi-Arabien, Tyrkiet, Libanon, Egypten, Jordan og Qatar og afholdt et møde med FN's generalsekretær.

Hun holdt den 18. november også et møde med eksil-repræsentanter for dele af den vestligt-støttede opposition i Syrien – en af dem var formanden for Nationalkoalitionen, Anas al-Abdah. En kilde tæt på oppositionen forklarer The Times om mødet.

– Det, Mogherini ønskede, var at fremægge en plan for Syrien og løse konflikten. En politisk overgang i Syrien var vagt formuleret. Men som modydelse lovede Mogherini – hvis alle parter blev enige, og alle gør, hvad EU siger – at EU vil uddele en enorm pose penge, fortæller den anonyme kilde.

I storpolitisk sprogbrug betyder politisk overgang dannelsen af ​​en ny styreform i landet.

The Times skriver, at udspillet var et slet skjult forsøg på at tilbyde Assad i Damaskus finansiel støtte til gengæld for at tillade oprørsstyrker at bevare magten i nogle regioner i Syrien.

EU ønsker et decentralt Syrien

Ifølge The Times aktuelle kilde går Mogherinis nye kurs også ud på "overdragelse af mere magt til Syriens provinser, som gør det muligt for "moderate" oprørere at blive integreret i de lokale sikkerhedsstyrker."

Den 22. september sagde  Mogherini til EU-parlamentet, at et nyt Syrien "kunne indeholde politisk ansvarlighed, decentralisering, deltagelse og beskyttelse af alle enheder i meget forskelligt syriske samfund", citerer EU-siden Eeas.europa.eu.

Hun insisterer stadig på, at der findes moderate, demokratiske oprørere i Syrien, selv om eksperter vurderer, at op mod 90 procent af alle oprørsgrupper i landet er hellige krigere eller andre ekstremister.

Advarsler mod EU-rolle

Mogherinis nyeste EU-udspil huer ikke Alex Christoforou, der er redaktør på det engelsksprogede russiske netmagasin The Duran.

"EU er parat til at betale Assad penge, hvis han giver terrorgruppen al-Qaeda autonomi i forskellige dele af Syrien", skriver han.

Og den canadiske økonom og redaktør af netstedet Globalresearch.ca, Michel Chossudovsky, advarer mod at opdele Syrien. EU's plan ligner "til forveksling" planer, som USA længe har haft for at opdele Syrien i enklaver af kurdere, sunnier, shiitter og kristne, der er nemmere at kontrollere, siger canadieren.

I øvrigt foreslog den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger allerede i august 2013 at opdele Syrien.

– Dét bedste resultatet, som jeg vil foretrække at se, er et opbrudt og balkaniseret land med mere eller mindre autonome regioner, sagde Kissinger i en tale til studerende på Ford School of Public Policy ved universitetet i Michigan.

EU har før Mogherinis seneste udspil ellers hårdnakket krævet Assads direkte afgang. For eksempel sagde EU's daværende udenrigskommissær Catherine Ashton den 15. maj 2012, at "Assad må gå", rapporterede tv-stationen BBC dengang.

Men dette krav er udeladt i Mogherinis udspil. Hun tilføjede endda i EU-parlametet, at "Den Europæiske Union er og vil være klar til at engagere sig i den økonomiske genopbygning af landet, sammen med andre partnere".

1. juni 2013 besluttede EU's statsledere ellers, at alle de EU-lande, som ønskede det kunne sende våben til modstanderne mod Assad-regimet.

EU indførte også sanktioner mod Syriens regering, sanktioner som stadig er i kraft.