Konflikten på Jysk Fynske Medier er kørt fast.

Det fortæller tillidsrepræsentant Henrik Jensen, der onsdag morgen forgæves forsøgte at overtale sine kollegaer i trykkeriet på Blangstedgårdsvej i Odense til at genoptage arbejdet.

Ledelsen kunne jo vælge at vise initiativ ved selv at gå ned i løn. Det har den valgt ikke at gøre. 
Strejkende trykkere

Trykkerne har strejket siden i mandags mod et sparekrav fra ledelsen. De 19 trykkere som gruppe skal spare 2,5 millioner kroner, hvilket svarer til 131.578 kroner per person.

– Det viser sig, at trykkerne faktisk skal skære 22 procent af lønomkostningerne, mens sparekravet i hele koncernen er på 10,81 procent, og det synes kollegaerne naturligvis er helt urimeligt, siger Henrik Jensen til Arbejderen kort efter, at trykkerne har besluttet at fortsætte strejken.

Ledelsens modsvar

Det er anden gang på godt en måned, at trykkerne trækker strejkekortet. Som modsvar har ledelsen hos Jysk Fynske Medier søgt efter nye trykkere, som hurtigst muligt kan erstatte de strejkende.

– Vi har fået en opsigelse, så derfor mangler vi en medarbejder i trykkeriet, men situationen er også den, at trykkerne har nedlagt arbejdet, og vi ved ikke, om de kommer tilbage. Vi synes ikke, at trykkernes signaler er klare i forhold til, hvad de vil fremadrettet, og derfor er vi nødt til at afsøge markedet, forklarer administrerende direktør i Jysk Fynske Medier Jesper Rosener til et af koncernens egne medier, Fyens.dk.

Kollegaernes situation er da også uvis, indrømmer Henrik Jensen.

– Foreløbig har 14 trykkere modtaget brev med varsling om lønnedgang og forringelser af arbejdsvilkårene. Senest den 5. januar skal ledelsen have svar på, om folk ønsker at arbejde på de nye og dårligere vilkår. Ønsker de ikke det, træder opsigelsesvarslerne i henhold til overenskomsten i kraft, og folk kan i realiteten betragte sig som opsagt, forklarer Henrik Jensen.

De strejkendes krav

De strejkende kræver, at brevene trækkes tilbage, og at der startes nye forhandlinger om nedskæringerne i koncernen. Ifølge tillidsrepræsentanten anerkender de strejkende, at der er brug for besparelser, og de har da også foreslået blandt andet at skære bemandingen ned med én person. Men de strejkende mener, at der er langt fra det, ledelsen har lagt frem for de øvrige i koncernen, og så den nuværende præmis, hvor trykkerne skal spare godt 22 procent.

Administrerende direktør Jesper Rosener mener ikke, at trykkerne har vist vilje til samarbejde. Til Fyens.dk udtaler han:

– Trykkerne, og i særdeleshed trykkerne i Odense, har været fuldstændig afvisende i at deltage i nogen som helst besparelser.

For at mindske konsekvenserne af arbejdsnedlæggelsen i Odense, som rammer blandt andet tre jyske dagblade - Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad - har ledelsen bedt de ansatte på koncernens to andre trykkerier i Struer og Vonsyld om at køre konfliktramt arbejde, men det har de indtl videre nægtet, fortæller Henrik Jensen.

Gratis arbejde

Ledelsen har også opsagt en gammel husaftale, der blandt andet indeholder betaling, hvis trykkerne springer over middagspausen.

– Nu fjerne ledelsen tillægget, men vi skal stadig droppe spisepausen, siger Henrik Jensen og viderebringer en opfordring fra de strejkende kollegaer:

– Ledelsen kunne jo vælge at vise initiativ ved selv at gå ned i løn. Det har den valgt ikke at gøre. 

Jysk Fynske Medier er Danmarks næststørste mediehus med 13 dagblade, 64 ugeaviser, 5 radiostationer og en lang række nyhedssites og andre digitale brands.