Selv om både præsidenten og USA's hær har beordret boremaskinerne i gang under Missourifloden i delstaten North Dakota, giver områdets indianske indbyggere ikke op. Tvært imod.

Der er i øjeblikket 400-500 modige personer nord for Cannonball-floden, lige overfor byggefirmaets maskiner.
Chace Iron Eyes

– Der er i øjeblikket 400-500 modige personer nord for Cannonball-floden – lige overfor byggefirmaets maskiner – i et område, vi ifølge USA's hær ikke må være i. Og dé mennesker bliver, hvor de er, siger indianerlederen Chace Iron Eyes til tv-stationen Democracy Now. 

– Der er allerede folk på vej for at deltage i denne fredelige, ikke-voldelige aktion for vores menneskelige og forfatningsmæssige rettigheder, som Trumps tyranni har sat på spil, tilføjer lederen af Lakota People's Law Project. 

Blandt andet er flere amerikanske soldaterveteraner på vej, som vil beskytte demonstranter mod politiangreb. I sidste uge droppede bystyret i Seattle-banken Wells Fargo, som servicerer Dakota Access.

700 anholdt

Chace Iron Eyes, der er advokat, tilføjer, at 700 er blevet anholdt indenfor seks måneder, herunder journalister. En ung kvinde er invalideret af en chockgranat, En anden har misttet synet. Andre har mén efter gummikugler.

– Morton Countys politikorps og Nationalgarden har optrådt kriminelt. Mange skal holdes ansvarlig, siger han.

Hult Obama-løfte

Chace Iron Eyes mener, at demonstranterne er blevet hærdet af flere måneders kamp. Og meget klogere efter Omamas "forræderi", da den foregående præsident lovede at stoppe byggeriet.

– Obama-administrationens udmelding den 4. december 2016 var en hul og meningsløs sejr, der havde til formål af passivisere os. Vi ser nu, at en anden administration er voldsomt opsat på at knuse os én gang for alle, siger han og forudser, at politi og militær voldsomt vil optrappe angrebene efter den 22. febuar, når ingeniørkorpset officielt vil erklære demonstranterne som "ubudne gæster" på deres egen jord.

Han er glad for udmeldingen fra andre indianergrupper i USA om, at de vil optrappe protesterne mod den anden kontroversielle rørledning, Keystone XL, der skal føre olie udvundet af tjæresand i Canada til raffinaderier i det sydlige USA.