Ældre arbejdere risikerer at have brugt en del af den pensionsopsparing, der er indeholdt i deres overenskomst, inden de når folkepensionsalderen. Det er konsekvensen af det forlig på industriens område, som CO-industri og DI blev enige om for godt 14 dage siden, og som langt hen ad vejen bliver kopieret på alle øvrige overenskomstområder.

Brug af pensionsprocenten til seniordage er en ekstra mulighed, hvis man ikke har råd til at gå ned i tid uden betaling.
Mads Andersen, 3F

Ifølge industriforliget får industriarbejdere, der har fem år til, de kan gå på pension, ret til at holde 32 seniorfridage om året. De kan vælge enten at holde fridagene for egen regning eller at kompensere seniorfridagene med penge fra fritvalgslønkontoen og pensionsopsparingen. Vælges den sidste løsning, får det selvsagt konsekvenser for hvor mange penge, der er at gøre godt med i alderdommen.

Dansk Metal, der er blandt de største fagforbund i forhandlingsfællesskabet CO-industri, mener det er et underordnet problem.

– Man skal virkelig lede efter hår i suppen, hvis man skal mene, at det ikke er en rigtig god aftale, der er indgået. Uanset det politiske flertal på Christiansborg, så ligger det ikke i kortene, at der kommer seniorfridage fra den kant. Så vi får kun de lempelser, som vi kan forhandle hjem i overenskomsterne, siger Dansk Metals cheføkonom Thomas Søby til Arbejderen.

Løn eller pension

Det er især finansieringen af seniorfridagene, der møder kritik. En enig bestyrelse i Metal Horsens udtaler: "Selvom retten til seniorordning kan blive til glæde for nogen, så aflyser det jo ikke problemet med nedslidning og den smadrede efterlønsordning. Det problem består, og det løses ikke ved, at folk enten tærer på pensionsopsparingen eller går ned i løn de sidste år på arbejdsmarkedet."

Trods kritikken står Dansk Metals cheføkonomen på mål for spørgsmålet, om det er rimeligt, at seniorer, der har brug for at trappe ned i arbejdstid, selv skal betale seniorfridagene og have færre penge at gøre godt med den dag, de er helt ude af arbejdsmarkedet.

– Tanken er at give mulighed for en lempeligere overgang fra arbejdsmarked til otium. Alternativet er, at de meget nedslidte typisk ikke vil kunne blive på arbejdsmarkedet, til de når folkepensionsalderen, eller at de må bide smerterne i sig, siger Thomas Søby.

Cheføkonomen forklarer, at når det gælder pensionsindbetalingerne, så betaler arbejdsgiver to tredjedele og lønmodtager resten. Fritvalgslønkontoen betales til gengæld 100 procent af arbejdsgiver. I løbet af den tre-årige overenskomstperiode er det aftalt, at den stiger fra de nuværende to procent af den ferieberettigede løn til 4 procent. Ved en løn på 25.000 kroner om måneden svarer det til en årlig stigning på 6.000 kroner. 

– Det vil, hvis man bruger sin fritvalgskonto så meget som muligt til at holde fri, kunne betale seks dage i 2017, syv dage i 2018 og otte dage i 2019. Dertil kommer, at det med den nye overenskomst bliver en ret, at seniormedarbejdere kan anvende 11 procentpoint af deres pensionsindbetalinger til at holde seniorfridage for. Hvis man anvender pension og fritvalg fuldt ud, kan man således opnå op til 33 seniorfridage, forklarer Thomas Søby.

En mulighed

Formand for 3F's industrigruppe Mads Andersen ser det som en fordel, at medlemmerne selv kan vælge, om pengene på fritvalgslønkontoen skal udbetales, sættes ind på pensionsopsparingen, bruges på seniordage eller - som noget nyt i industriforliget - børneomsorgsdage

– Med hensyn til brug af pensionsprocenten til seniordage, så er det en ekstra mulighed, som man kan gøre brug af, hvis man ikke har råd til at gå ned i tid uden betaling. Vi ser det som en god løsning, da det giver en mulighed for dem,som ellers ikke har råd, udtaler Mads Andersen til Arbejderen.

Fritvalgskontoen blev indført i industriens overenskomst i 2007, og arbejdsgiverne indbetalte pr. 1. maj det år 0,5 procent af den ferieberettigede løn.