10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F's byggegruppe afviser OK-resultat

Byggeforhandlinger ryger i forligsen

3F's byggegruppe afviser OK-resultat

Forhandlingerne om ny overenskomst på byggeområdet er endt i Forligsen. Efter 21 timers forhandlinger stemte et stort flertal i forhandlingsudvalget i 3F's byggegruppe nej til resultatet. Manglende værn mod social dumping var den udløsende faktor.

Da 3F fredag gik til møde med Dansk Byggeri blev de mødt af stilladsarbejdere i dyttende lastbiler, aktivister med Stop dumping-skilte og BJMF-Ungdom, der her minder 3Fs forhandlingssekretær Palle Bisgaard om, hvad han skal have ud af overenskomstforhandlingerne.
FOTO: Lærke Hagen Aagaard
1 af 1

De lokale byggefagforeninger i 3F står ved, at de vil have yderligere værn mod social dumping ind i overenskomsterne. 

Det var imidlertid ikke med i det resultat, som 3F's topforhandlere, gruppeformand Kim Lind Larsen og forhandlingssekretær Palle Bisgaard, præsenterede lørdag morgen efter 21 timers møde med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.

Arbejdsgiverne vil ikke give indrømmelser i forhold til social dumping, som er afgørende for os.
Morten Rasmussen, 3F TLB

Resultatet blev da også stemt ned af et markant flertal på 28 mod 15 i byggegruppens forhandlingsudvalg.

– Arbejdsgiverne vil ikke give indrømmelser i forhold til social dumping, som er afgørende for os, siger Morten Rasmussen til Arbejderen, kort tid efter afstemningen. 

Han er næstformand i 3F Aarhus Transport, Logistik og Byg og sidder med i byggegruppens forhandlingsudvalg på Murer- og Murerarbejdsmændenes område. I udvalget sidder også repræsentanter for Tømrerne og Bygge- og anlægsområdet.

– Resultatet ligner til forveksling industriforliget og lægger op til at øge arbejdstiden. Det er helt hen i vejret i en tid, hvor vi skal arbejde længere, mener Morten Rasmussen.

Opbakning til 3F-forhandlerne

Mens forhandlingerne foregik indendøre var der livlig aktivitet udenfor Dansk Byggeris domicil på Nørre Voldgade. 

Et kæmpe banner med teksten Stop løndumping - kædeansvar nu, flankeret af røde fagforeningsfaner og masser af faglige aktivister med Stop dumping-skilte, prydede indgangen til arbejdsgivernes hus.

Stilladsarbejdere kom kørende til i lastbiler og med hornene i bund skabte de stor opmærksomhed.

Formålet med den faglige happening var at vise 3F's forhandlere, at medlemmerne i byggebranchen står bag dem og er klar til at lægge værktøjet, hvis arbejdsgiverne ikke vil være med at at stoppe social dumping. 

"Vi er klar. Hvis de ikke vil forhandle, så må vi kæmpe....!", skriver stilladsarbejder Thomas Strømholt på Facebook.

Fortsætter i Forligsen

Som konsekvens af, at resultatet blev stemt ned, skal byggeriets parter nu forhandle videre med Forligsmand Ole Hasselgaard som mægler.

Ifølge Arbejderens oplysninger er der indkaldt til møde mandag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2017 - 14:12   04. apr. 2017 - 15:49

OK 2017

noc@arbejderen.dk