Argentinas nyliberale præsident Mauricio Macri møder stor modstand. De offentligt ansatte kræver højere løn. Lønnens købekraft er halveret af inflation gennem 2016.
Mandag og tirsdag i denne uge strejkede lærerne i næsten hele landet beretter Prensa Latina. 12 millioner elever og studerende mødte lukkede klasseværelser. Tirsdag gik lærerne på gaden sammen med andre offentlige ansatte, der også kræver højere løn nu.
Den nyliberale Mauricio Macri vandt præsidentposten i december 2015.
I den private mærkes nedgangen i økonomien og mange virksomheder fyrer ansatte. Landets arbejdere går klar til flere protester.
Argentinas faglige LO (CGT) planlægger en generalstrejke til slutningen af marts eller starten af april, skriver Telesur.
Den højreorienterede og nyliberale præsident Mauricio Macri vandt præsidentposten i december 2015 efter 12 år med peronistpartiet 'Frente Para la Victoria' ved magten.
Macri efterfulgte præsident Cristina Fernández de Kirchner, hvis regering mellem 2007 og 2015 kunne betegnes som venstre-socialdemokratisk. Inden da havde hendes mand Néstor Kirchner været præsident fra 2003 og forbundet Argentina med den såkaldte 'venstrebølge' i regionen. I den periode oplevede befolkningen en række sociale fremskridt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278