Det er en skuffet Jim Jensen, der konstaterer, at Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverne i DI måtte opgive at blive enige om nye overenskomster for 7.000 slagteriarbejdere og 5.500 ansatte i fødevareindustrien.

Vi var villige til at give og få det samme, som det øvrige arbejdsmarked, men blev mødt af krav om fleksibilitet og lønnedgang.
Jim Jensen, Fødevareforbundet

Som forhandler og næstformand i fagforbundet har Jim Jensen siddet med i inderkredsen under overenskomstforhandlingerne, og han havde til det sidste en klar forventning om, at forhandlingerne nok skulle nå i mål. Fredag i sidste uge brød de definitivt sammen.

– Det er på godt jysk "rigtig træls". Men vi blev mødt med nogle krav, vi simpelthen ikke kunne honorere. Vi var villige til at give og få det samme, som det øvrige arbejdsmarked. I virkeligheden har vi tilbudt arbejdsgiverne både mere og andet end det, der ellers er blevet givet. Men vi blev mødt af krav om fleksibilitet og lønnedgang, som er langt mere vidtrækkende, forklarer Jim Jensen på forbundets hjemmeside.

Rigelig fleksibilitet

Set i lyset af den fleksibilitet, som medlemmerne har udvist gennem de seneste år, er Jim Jensen uforstående overfor arbejdsgivernes krav om yderligere fleksibilitet.

– Vores medlemmer har stillet op hver eneste gang arbejdsgiverne har bedt dem om at komme. Det takker arbejdsgiverne dem nu for ved at fremsætte krav, som vi slet ikke genkender fra resten af arbejdsmarkedet. Det kan da ikke passe, at slagteriarbejderne og fødevareindustriarbejderne ikke kan få samme vilkår som resten af industrien, konstaterer Jim Jensen.

Ingen i forbundshuset ønsker at uddybe og præcisere, hvad uenighederne med arbejdsgiverne drejer sig om.

Ifølge Arbejderens oplysninger, så er overenskomsterne i dag skruet sammen på en måde, så medlemmerne af fødevareforbundet kan arbejde 24 timer i døgnet. Når arbejdsgiverne snakker øget fleksibilitet, handler det derfor om, at de vil have arbejdet udført billigere end i dag.

DI skal have krævet både at få fjernet nogle tillæg for timer på aftenarbejde og ændringer i akkord-systemerne, som ville resultere i en lønnedgang. Dertil skal DI have krævet omlægning af den ugentlige arbejdstid på 37 timer, der i dag fordeles på fem dage med mellem seks og otte timers arbejde. Det ønskede DI ændret til fire arbejdsdage med daglig arbejdstid på mellem seks og ni timer og 15 minutter.

Omfattet af mæglingsskitse

Når Fødevareforbundet og DI ikke selv har kunnet blive enige, så bliver overenskomsterne for arbejderne i fødevareindustrien og industrislagterne i stedet omfattet af en mæglingsskitse. Den forhandles på plads af forligsmanden sammen med repræsentanter for den faglige hovedorganisation LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Det er endnu uvist, hvornår mæglingsskitsen ligger klar. 

– Sammenbruddet betyder desværre, at vi ikke får en overenskomst, der er tilpasset vores område, men i stedet bliver omfattet af mæglingsskitsen Jeg sidder i LO's forhandlingsudvalg og vil nu gøre alt, hvad jeg kan for, at vores medlemmer i største mulige udstrækning får samme forbedringer, som det øvrige arbejdsmarked, fortæller forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast. 

Fødevareforbundet NNF er dog lykkedes med at hive overenskomster for andre medlemsgrupper hjem. Det gælder blandt andet en ny overenskomst for håndværksbagerne aftalt med Dansk Erhverv. Forbundet har også sammen med 3F og Danske Mejeristers Fagforening aftalt en ny overenskomst med DI for cirka  5.000 ansatte rundt om på landets mejerier.