Det var relativt sent i livet, at Jeanette Sjøberg blev fagligt aktiv. Hun prøvede længe at stå imod, fordi hun gennem sin opvækst kun alt for godt kendte til de omkostninger, det også fører med sig.

Folkeskolen kan bidrage til tolerance og forståelse og derigennem være med til at dæmme op for radikalisering og ekstremisme.

– Som datter af en fagforeningsformand har jeg altid vidst, hvad det kræver, og hvilke bekymringer det fører med sig at være faglig aktiv. Fagligt arbejde bliver en livsform og slutter aldrig. Derfor har jeg forsøgt at undgå det længst muligt, fortæller hun til Arbejderen.

Men kærligheden til lærerfaget og de vilkår lærerne har for at undervise, fik Jeanette Sjøberg til at betræde den fagligt aktive løbebane.

Den begyndte i 2007, da Kommunernes Landsforening (KL) sendte lærerne i Ballerup Kommune ud i en lokal konflikt, der handlede om, hvordan kommunen kunne få mere ud af lærernes arbejdstid for de samme penge.

Op på ølkassen

– Min retfærdighed blev simpelthen ramt, og pludselig så stod jeg der midt i en arbejdskamp, på en ølkasse og holdt taler. Det forpligter, men jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev aktiv, lyder det overbevisende.

Nu tog den faglige karriere fart. Engagementet under den lokale arbejdskamp førte i 2008 til en plads i kredsstyrelsen i Ballerup Lærerforening. I 2010 som 42-årig blev Jeanette Sjøberg valgt til næstformand i den lokale lærerforening, og to år senere røg hun i Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF).

På trods af nederlaget i 2007 så forsøgte Ballerup Kommune igen i 2012 at få større indflydelse på tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Igen måtte kommunen se sig slået af et stærkt fællesskab blandt lærerne, som vandt kampen. 

– Men vejen var kridtet op for konfikten i 2013. Under forarbejdet til overenskomstforhandlingerne snakkede vi i Hovedstyrelsen om, at KL igennem en årrække havde afprøvet forskellige metoder i Ballerup og nu var klar til det endelige opgør med lærernes arbejdstid.

Landsdækkende konflikt

Det gik som frygtet. Alle landets lærere blev i forbindelse med overenskomstfornyelsen lockoutet af Kommunernes Landsforening og konflikten blev siden stoppet med et regeringsindgreb. Målet med manøvren var, at lærernes overenskomst skulle finansiere den folkeskolereform, som blev vedtaget kort efter.

– Og 50.000 lærere i den danske folkeskole kæmper fortsat med virkningerne af Lov 409 og den reform, som var og er underfinansieret, med alt hvad det indebærer, fastslår Jeanette Sjøberg.

Som konsekvens af næstformandsposten i hjembyens lærerforening og pladsen i hovedstyrelsen i DLF blev Jeanette Sjøberg nødt til at lægge undervisningen på hylden. Siden 2012 har det faglige arbejde været på fuld tid. Størstedelen af arbejdstiden går med at løse daglige arbejdsopgaver i Ballerup-kredsen, mens arbejdet i DLF drejer sig om de mere overordnede linjer i dansk skolepolitik og lærernes arbejdsvilkår.

– Det er ikke kun betingelserne for lærernes undervisning men også selve fundamentet under folkeskolen, der er under forandring. Man hælder på børnene, for at de kan komme så hurtigt som muligt igennem skolen. Det danske barnesyn bliver trængt - og det er det, der fylder og er svært for lærerne i dag.

Brænder for folkeskolen 

Jeanette Sjøberg beklager en udvikling, hvor skolen i stigende grad er styret af økonomiske incitamenter fremfor pædagogiske argumenter, og hvor det mere og mere handler om at skabe borgere til samfundet i stedet for at skabe et samfund, der er til for borgerne.

– Jeg synes, folkeskolen har en vigtig opgave i at uddanne børnene til borgere og deltagere i et demokrati. Men i dag er vi på vej til at indføre en skole på et helt andet og forkert værdigrundlag. I dag er folkeskolen vigtigere end nogensinde. Her møde man folk fra alle samfundslag og udvikler derigennem tolerance og forståelse, som kan dæmme op for den radikalisering og ekstremisme, som breder sig.

Det er hårdt arbejde at dæmme op for den udvikling og at finde nye veje eller forhindre nye forringelser, erkender Jeanette Sjøberg.

– Omvendt er folkeskolen for vigtig til at opgive den kamp. Og man skal altid kæmpe for det, man tror på.