Det belgiske arbejderparti PTB stormer frem i nye meningsmålinger i to regioner af Belgiens tre regioner.
Arbejderpartiet PTB får 20,5 procents støtte og er større end det socialdemokratiske parti.
Partiet (Parti du travail de Belgique) – der erklærer sig som marxistisk – bliver ifølge en meningsmåling fra tv-stationen RTBF andenstørst i regionen Vallonien og tredjestørst i Bruxelles.
Meningsmålingen viser, at PTB med sine 20,5 procents støtte i dag er større end det socialdemokratiske parti (PS) i Vallonien, som få 20,3 procent. Det er det ringeste resultat siden partiets stiftelse og en tilbagegang på 11 procent point siden sidste valg.
Katastrofen følger i kølvandet på den socialdemokratiske nedsmeltning ved det hollandske parlamentsvalg i forrige uge.
Største parti i Vallonien bliver ifølge målingen det liberal-konservative parti MR (Mouvement Réformateur).
I Bruxelles kommer PS ind på førstepladsen med 17,8 procent, efterfulgt af MR med 17,7 og PTB med 11,2 procent. PTB står til fem procent i Flandern.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278