26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere end 100.000 demonstrerer i Yemen

To-årsdag for invasion

Flere end 100.000 demonstrerer i Yemen

Protest mod, at Saudi-Arabien og en koalition af golf-stater for to år siden angreb det lille land ved Rødehavet.

Foto fra den – i vestlige medier – oversete masseprotest søndag i Yemen mod invasionen.
FOTO: Khaled Abdullah/AFP/Scanpix
1 af 1

– Jeg deltager i denne protest mod Saudi-Arabiens aggression, så vor stemme måske vil blive hørt af verdenen, og krigen stopper, sagde en demonstrant, Ahmed Mohsen, på en demonstration søndag i Sanaa til nyhedsbureauet AP.

Støttet af USA og regeringen i Storbritannien indledte Saudi-Arabien krig mod Yemen og indledte en nådesløs blokade.

Sammen med anslået hundredetusinder andre yemenitter demonstrerede han i Yemens hovedstad i anledning af to-årsdagen for Saudi-Arabiens militære intervention af landet i 2015.

Støttet af USA's og Storbritanniens regeringer angreb Saudi-Arabien og dens koalition af golfstater det lille land ved Rødehavet. Koalitionen er siden blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper for massedrab på civile under luftangreb på moskeer, begravelsesoptog, bryllupper, markeder og skoler.

Human Rights Watch dokumenterede i en rapport fra januar 61 "ulovlige" angreb, foretaget af den saudiske koalition, hvoraf nogle kunne "udgøre krigsforbrydelser".

Gruppen opfordrede de britiske og amerikanske regeringer til at suspendere våbensalg til Saudi-Arabien. 

Området er af stor vigtighed, da det ligger lige ud til transportruten for olie og gas, der skal gennem Suez-kanalen længere nordpå.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2017 - 08:06   29. mar. 2017 - 09:35

Yemen

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Krigen i Yemen
  • I 2012 blev Yemens vicepræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi præsident i Yemen, efter befolkningen væltede præsident Ali Abdulla Saleh.
  • Hadis modtandere er især al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP) og Houthi-gruppen fra nord-Yemen.
  • I januar 2015 tog Houthi-gruppen kontrollen over det meste af Yemens hovedstad, Sanaa, og tvang Hadi og hans regering væk fra magten.
  • I marts 2015 begyndte Saudi-Arabien og ni andre arabiske lande at bombe Houthi-gruppen for at hjælpe regeringen.
  • 15,9 mio mennesker – 61 procent af befolkningen – har i dag brug for humanitær bistand. 
  • Houthierne nægter beskyldninger om at være politisk styret af Iran.