I sidste uge udløste den britiske premierminister Theresa May endelig EU-traktatens artikel 50, som igangsætter forhandlingerne om skilsmissen fra EU. Det bør glæde enhver britisk arbejder.

Til forskel for ethvert andet marked er det indre marked enestående i den forstand, at nyliberalismen er nedfældet i dets grundlov.
Doug Nicholls, formand for TUAEU

Det er meldingen fra den britiske fagforeningsmand Doug Nicholls, der er formand for bevægelsen Fagforeningsfolk imod EU (TUAEU). For det er begyndelsen til enden for den tid, hvor folk, som vi ikke har valgt, kan dominere regeringen, mener han. 

Doug Nicholls er også formand for fagforbundet GFTU, som samler 34 små specialiserede fagforeninger i Storbritannien.

– Vores uafhængighed af EU betyder, at vi bedre kan realisere fuld beskæftigelse, genudvikling af vores industri, nationalisering af jernbaner og offentlige virksomheder samt en genoplivning af den offentlige service, siger Doug Nicholls til Arbejderen.

Han tilføjer, at det også giver mulighed for at forny landbrugssektoren, ligesom briterne får kontrol over deres egne fiskeressourcer.

Det indre marked

For når Storbrbitannien ikke længere er medlem af EU's indre marked, slipper briterne også for alle det indre markeds forbud mod offentlige investeringer og dets mange angreb på faglige rettigheder og overskomster, som har fundet sted i alle EU-lande, mener den britiske fagforeningsmand.

– Ingen bør lade sig vildlede af, at det er godt for os at blive et sekund længere i det indre marked. For til forskel for ethvert andet marked er det indre marked enestående i den forstand, at nyliberalismen er nedfældet i selve dets grundlov, forklarer Doug Nicholls og tilføjer:

– Det er EU's nyliberale virkelighed: Det har opbygget et antidemokratisk økonomisk og politisk system, som koster folk rundt på kontinentet på ordre fra de multinationale og finanssektoren.

Han mener, at fagbevægelsen skal stille sig i spidsen for en ny politik og økonomi, der bygger på at styrke den offentlige sektor og investere i produktion, uddannelse og forskning i stedet for at fremme betingelserne for økonomisk spekulation og casino-økonomi.

To års hårde forhandlinger

Nu venter to år med forhandlinger om, hvordan skilsmissen fra EU konkret skal foregå. EU og Storbritannien skal blive enige om, hvilke vilkår de skal samarbejde på, når briterne endegyldigt forlader Unionen.

Det betyder, at landet forlader Det Indre Marked og alle EU's institutioner senest 29. marts 2019. Landet skal i stedet søge frihandelsaftaler.

Allerede om få uger, den 29. april, mødes stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i EU, til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her vedtager de EU’s retningslinjer for forhandlingerne med Storbritannien.

På et tidspunkt vil EU præsentere briterne for en regning på omkring 60 milliarder euro, hvilket svarer til 450 milliarder kroner, for at Storbritannien kan slippe ud af alle forpligtelser til EU, erfarer dagbladet The Independent.

Doug Nicholls fnyser.

– Efter at have været et af de tre største nettobidragydere i mange år er det faktisk EU, der skylder os en formue. Vore forhandlerne bør afvise ethvert EU-forsøg på at straffe os for at forlade dette historisk store lavvækstområde med 23 millioner arbejdsløse.

Han mener, at Brexit skal foregå hurtigt og smertefrit, selv om landet er "godt rodet ind i EU-maskineriet".